Dramatisk nedgang for bilproducenter

Japans tre største bilproducenter, Toyota, Honda og Nissan, har skåret dramatisk ned i deres produktion på grund af stærkt faldende efterspørgsel i årets første seks måneder.

Foto: Franck Robichon
Det oplyser de tre tirsdag.

Toyota, verdens største bilproducent, har skåret sin globale produktion ned med 43 procent i forhold til første halvdel i fjor til 2.539.673 biler.

Nissan har skåret produktionen ned med 40 procent i forhold til i fjor til 1.099.760 styks automobiler, mens Honda har reduceret produktionen med 33,7 procent til 1.317.309 biler.

Toyotas salg i Japan er gik ned med næsten 27 procent, mens Nissans gik ned med 25 procent.

Alle tre virksomheder venter, at salget går op igen især efter at nye og mere benzineffektive modeller kommer på markedet.

/ritzau/AFP