DR satser på drama på nettet

Dramaserier på nettet med ultra korte afsnit er fremtiden for DR. Det forudser generaldirektør Kenneth Plummer.

”Den type formater er jeg sikker på, at vi kommer til at opleve hos os senest i 2009,” siger han til JyllandsPosten. Han forudser, at afsnittene på dramaserierne typisk vil have en varighed af to til fire minutter.

”Der er mange som har lyst til at se korte video-baserede ting. Skærmen på en mobiltelefon eller pc-skærmen egner sig ikke til de længere ting. Så det at have korte formater, som kan sendes videre til venner og bekendte, er klart i tidens ånde,” siger Kenneth Plummer.