DONGs bedste og dårligste regnskab nogensinde

Det har aldrig gået bedre med driften af DONG Energy, men de store nedskrivninger betyder, at bundlinjen aldrig har været sløjere.

Gråt. Det har aldrig gået bedre med driften af DONG Energy, men de store nedskrivninger betyder, at bundlinjen aldrig har været sløjere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Ni centimeter kan vitterligt gøre en forskel. I gårsdagens årsregnskab fra DONG Energy var det afstanden mellem det bedste og det dårligste regnskab, som DONG nogensinde har leveret.

På side syv står driftsindtjeningen og bundlinjen hos energikæmpen med de ni centimeter imellem sig, og begge de centrale punkter formåede at skabe selskabshistorie i DONG.

På trods af vigende omsætning er det aldrig gået bedre med at drive DONG. 16,4 milliarder kroner fik koncernen ind på sit driftsresultat, men en række enorme nedskrivninger på flere olie- og gasfelter i Nordsøen skæmmede bundlinjen så voldsomt, at energikæmpen måtte notere et underskud på 5,3 milliarder kroner. Begge poster de største i selskabets otte år lange liv.

Hvis vi begynder med driften, var koncernchef Henrik Poulsen ikke uventet godt tilfreds.

»Driftsindtjeningen udvikler sig meget stærkt, og den underliggende drift er ret stærk. Så på den måde kan vi sige, at vi er godt tilfredse med de ting, som vi selv kan kontrollere og har indflydelse på.«

Men desværre for den tidligere McKinsey-konsulent og TDC-direktør var det tingene uden for hans indflydelse, der prægede regnskabet mest.

DONG måtte nemlig tage nedskrivninger på 8,1 milliarder i olie- og gasdivisionen, hvilket var 4,4 milliarder kroner mere end i 2013.

»Ved årets indgang havde jeg en ambtion om sorte tal på bunlinjen. Det havde jeg absolut. Og vi lander også årets resultat præcis, som vi havde håbet på med den lille undtagelse, at olie- og gaspriserne falder meget og uventet, hvilket betyder, at resultatet går i rødt.«

Resultatet gik så meget i rødt, at underskudet overgik DONG-regnskabet for 2012, hvor de store omvæltninger på især kraftværksmarkedet gjorde skade på DONGs bundlinje.

Olie- og gasprisfaldet vil også ramme DONG på drifsindtjeningen. Særligt er man udsat på gas i 2016. DONG er dog så godt som fuldt afdækket i forhold til bundlinjen, men man er ikke afdækket på driften.

Rettesnoren for DONG Energy er 2020-strategien, der blev lanceret sammen med 2012-årsregnskabet. En kernemålsætning i denne plan er en driftsindtjening på 20 milliarder kroner i 2020. Henrik Poulsen mener ikke, at målet er i fare, men han erkender, at det bliver sværere at nå:

»Vi fastholder målet, og det gør vi selvfølgelig kun, fordi vi tror, vi kan levere i niveauet 20 milliarder. Det er klart, at det er blevet sværere efter det her fald i olieprisen, fordi det påvirker EBITDA. Udfordringen er blevet større, men det betyder ikke, at vi har aflivet målet, det betyder bare, at vi skal arbejde hårdere for det.«

Ser du et skift i, hvilke forretningsben der skal bidrage til at nå målet?

»Det er klart, at de faldende priser primært vil ramme E&P (DONGs olie- og gasdivision, red.). Men vi forventer dog stadig, at vi får en betydelig del af vores indtjening fra E&P de kommende år også.«

DONG kunne desuden sætte et flueben ud for Wind Power-divisionen. Her faldt omsætningen ganske vist, men indtjeningen var stærkere end nogensinde.

Når man ser på DONGs pipeline af projekter, har de stort set nået målet med at bygge 6,5 GW havvindmøller i 2020. De mangler kun 200 MW.

»Vi kunne godt presse et ekstra projekt ind med en timing ude omkring 2019. Det er ikke sikkert, at vi kan finde et projekt, der lige passer ind på 200 MW, så det rammer nok ved siden af på den rigtige side. I virkeligheden leder vi nok efter et projekt i 400-600 MW-klassen,« siger Henrik Poulsen.

Netop sådan et projekt står den danske stat klar med i Horns Rev 3. Der er deadline for bud på projektet på mandag, og blandt dem er der også et fra DONG, forsikrer Henrik Poulsen.