Domino's Pizza får hjælpende hånd fra rekord lav ostepris

Domino's Pizza serverer en vækst i indtjening før skat på 17,8 pct. i 2015. Fremgangen skyldes til dels et fald i prisen på ost.

Foto: LUKE MACGREGOR. ARKIVFOTO
Læs mere
Fold sammen

Pizzakæden meddeler, at indtjeningen før skat for 2015 endte på 73,2 mia. pund. Året før løb den op i 62,1 mia. pund.

Ud over et fald i prisen på ost er Domino's blevet begunstiget af faldende hvedepriser og lavere benzinudgifter.
Samtidig er det lykkes den britiske fastfoodkæde at øge antallet af bestillinger foretaget over nettet.



- Digitale bestillinger er fortsat i centrum for vores forretning og tiltrækker flere kunder og ordrer, siger administrerende direktør David Wild i regnskabet.

På baggrund af væksten på bundlinjen er Domino's klar til at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram og et sideløbende udbytte, der er 18,6 pct. højere end sidste års.

Aktien i pizzakæden falder trods fremgangen dog med 0,8 pct. til 133,06 pence på børsen i London.

/ritzau/FINANS