Danske virksomheder jagter vand for milliarder

Vand er fremtidens knappe ressource. Carlsberg søger besparelser ved at skrue ned for vandforbruget, mens Grundfos forventer at tjene stort på at sælge vandløsninger.

Bjarne Pedersen skal som energikonsulent på Carlsbergs bryggeri i Fredericia holde øje med vandforbruget i produktionen. Og det kræver et vågent øje at holde styr på de 1,4 mio. kubikmeter vand, der fosser gennem virksomheden om året. Der er derfor mange penge at hente ved at gennemføre besparelser, da regningen løber op i 30 mio. kroner om året for forbruget og udledningen. Bl.a. har bryggeriet investeret i et anlæg til rensning af CO2 fra gæringsprocessen og dermed fundet besparelser gennem ny teknologi, der er udviklet af en lokal virksomhed i Fredericia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen