Brøndby-bagmænd køber sig ind i Ilse Jacobsen

De navnkundige herrer Jan Bech Andersen og Morten Albæk har via deres investeringselskab, Voluntas, købt sig ind i den succesfulde designvirksomhed, Ilse Jacobsen.

Ilse Jacobsen - Her ved hendes hovedsæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Investeringsselskabet Voluntas med Brøndby-ejer Jan Bech Andersen og Morten Albæk i spidsen har købt sig ind i designvirksomheden Ilse Jacobsen.

Det bliver Voluntas' største investering til dato i en portefølje, der foruden Ilse Jacobsen tæller det digitale bureau Vertic og fitness platformen Nabufit.

Virksomheden, der designer og sælger tøj, sko og kosmetik, er tilstede i over 25 lande og udover investeringen i IJH får Voluntas ligeledes andel i ILJA ApS, som er selskabet, der driver retail- og butikssalget i Danmark og Skandinavien.

Voluntas' administrerende direktør og medstifter Morten Albæk indtræder i bestyrelsen for IJH, som en aktiv partner i udviklingen mod at blive et af de hurtigst voksende højkvalitets modebrands for kvinder i Norden over de næste 3-5 år.

»Vi er i Voluntas stolte over at blive en aktiv partner og medejer af Ilse Jacobsen A/S. Det er en virksomhed med en imponerende evne til at nytænke og skabe innovation indenfor produktudvikling,« siger han.

»Deres fokus på socialt og miljømæssigt ansvar spiller godt sammen med vores investeringsprincipper om meningsfuldhed, diversitet og bæredygtighed som jeg glæder mig til, at vi nu sammen skal ind og aktivere i virksomheden både strategisk og operationelt. De har et stærkt brand, der med Ilse Jacobsen som person indeholder et endnu større potentiale,« siger Morten Albæk i en meddelelse.

/ritzau/FINANS