Boligøkonom: De afdragsfrie lån skal styres

En mindre del af boliglånet skal kunne tages afdragsfrit, når den danske økonomi stryger af sted, foreslår boligøkonom.

Forskerpark Syd i Sønderborg tirsdag 30. oktober 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

En af landets førende boligøkonomer, lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet, vil have politikerne til at tage kontrollen med de afdragsfrie lån og bruge dem til at hjælpe med at styre økonomien.

Han mener, at de afdragsfri lån har været med til at presse boligpriserne op. Derfor skal der være en løbende regulering af, hvor stor en del af boliglånet familierne kan få afdragsfrit. I gode tider skal man kunne få en mindre del afdragsfrit og i dårlige tider mere.Reguleringen skal foretages af Danmarks Nationalbank. Sådan lyder forslaget fra lektor ved Syddansk Universitet Morten Skak.

»Det skal laves, så familierne kan få en mindre del af lånet afdragsfrit, når økonomien flyver af sted. Omvendt når der er recession, skal man kunne få en større del af lånet uden afdrag. Derved bliver det billigere at bo i de dårlige tider, og der vil blive lagt en dæmper på det opadgående prispres, når det går godt,« siger Morten Skak, der understreger, at det skal være en uafhængig myndighed, der sætter loftet for de afdragsfri lån hen ad vejen.

»Grænsen skal sættes af konjunkturmæssige hensyn og ikke politiske. Det kan Nationalbanken gøre. Nykredit har været inde at sætte et loft, så man kun kan få afdragsfrihed på 60 pct. af lånet. Om grænsen skal være det tal eller 40 eller 50 er ikke afgørende,« siger Morten Skak.

»Det vigtige er, at det er en grænse, som kan reguleres,« siger han.

Farligt med ny recession

Både Danmarks Nationalbank og Den Internationale Valutafond, IMF, har været ude efter de afdragsfri lån. IMF var senest på besøg i Danmark sidste efterår og foreslog i den opfølgende rapport, at de afdragsfri lån skulle udfases.

Det er Morten Skak ikke enig i. Han mener sagtens, at man kan fortsætte med de afdragsfri lån. Det er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen enig i. Han mener, at problemet med de afdragsfri lån har været, at både banker og realkreditselskaber har været for løse i deres kreditpolitik.

»Der skal påføres nogle reguleringer, så den finansielle sektor bliver mere tilbageholdende i sin kreditgivning. Vi skal tilbage til en mere konservativ kreditpolitik, og der skal stilles krav til, hvordan de finansielle institutter opgør deres risici,« siger Curt Liliegreen, der ikke er i tvivl om, at udløbet af afdragsfriheden de kommende år vil få betydning for hele den danske økonomi.

»Det helt store problem opstår, hvis vi får yderligere recession, og boligpriserne falder yderligere. Så er det ret mange penge, familierne skal have op af lommen for de lån, hvor afdragsfriheden udløber om nogle år,« siger Curt Liliegreen.