Nettet strammes om afdragsfriheden

Der venter en solid stigning i den månedlige ydelse for de boligejere, hvor afdragsfriheden på deres lån udløber i år.

Villa Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Nettet strammes om de danske boligejere med afdragsfri lån. I år udløber afdragsfriheden på de første afdragsfri lån, og det kan blive hård kost for en række familier.

Nordea Kredit og Realkredit Danmark har tilsammen lån for omkring 16 mia. kroner med udløb af den tiårige afdragsfri periode i år. Heraf er der lån for omkring fem mia. kroner, hvor afdragsfriheden ikke umiddelbart kan forlænges.

Det svarer til, at omkring hver tredje familie kan blive tvunget til at betale afdrag på en større eller mindre del af deres lån, fordi gælden i huset er højere end de tilladte 80 pct. af boligens værdi.

Hos Nykredit har man udløb af afdragsfrihed for lån på 9,6 mia. kroner i år, og her er det stort set samtlige boligejere, der kommer til at betale afdrag, fordi selskabet har indført den såkaldte tolagsbelåning, hvor man kun kan få afdragsfrihed for lån på op til 60 pct. af boligens værdi.

Det viser en gennemgang af kunderne lån, som henholdsvis Realkredit Danmark (RD), Nordea og Nykredit har foretaget for Berlingske Business. Hos RD er det lån for omkring 11 mia. kroner, hvor afdragsfriheden udløber i år, mens det for Nordea vedkommende handler om fem mia. kroner.

Op til 4.000 kroner

For den enkelte boligejer vil den månedlige ydelse stige med mellem et par tusinde og knap 4.000 kroner om måneden for hver mio. kroner, der er lånt. En ganske solid ekstra post på den enkeltes families budget.

»Der er næppe tvivl om, at en del boligejere tilbage ved optagelsen af realkreditlånet ikke havde forestillet sig at stå i den aktuelle situation, hvor afdrag kan blive påkrævet. Men tallene understreger, at der uden tvivl er en del danskere, som over de kommende år skal indstille sig på at skulle til at afdrage på deres realkreditlån,« siger cheføkonom hos RD Christian Hilligsøe Heinig.

Boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann fremhæver, at problemerne først og fremmest opstår hos de boligejere, der ikke har brugt afdragsfriheden til at nedbringe anden og dyrere gæld.

»Der findes eksempler på boligejere, der har brugt afdragsfriheden uhensigtsmæssigt, og som ikke har en klar plan for deres økonomi. Her vil der være tilfælde, hvor boligejeren skal indstille sig på, at den månedlige ydelse stiger,« siger Lise Nytoft Bergmann.

»Det gælder blandt andet, hvis gælden i boligen overstiger 80 pct. af boligens værdi. Her kan boligejeren kun få tilbudt afdragsfrihed på den del af det nye lån, som ligger under 80-procentsgrænsen, men kun hvis vedkommende begynder at afdrage på den del, der ligger over,« siger Lise Nytoft Bergmann.

De første afdragsfri lån kom på banen i efteråret 2003, men først i årene efter kom der for alvor gang i optagelsen af de afdragsfri lån. Især i 2005 og 2006 blev de afdragsfri lån meget populære.

Hele problematikken med udløbet af afdragsfriheden vil derfor blive skærpet i de kommende år. Også fordi priserne på ejerboligerne er faldet kraftigt, efter at finanskrisen satte ind. Det medfører, at risikoen for, at en stor andel boligejere ikke kan få forlænget afdragsfriheden, er stor.

Vurderingen er afgørende

Det afgørende i den sammenhæng er den vurdering, som realkreditinstituttet yder lånet ud fra. Og den kan svinge meget, påpeger rådgiver og partner i Realråd Søren Ejlertsen.

»Det spiller ind i vurderingerne, at de er ekstremt konservative lige nu, og at der vurderes meget forskelligt blandt realkreditinstitutterne. Vi har set eksempler på et spænd fra 1,9 mio. til 2,6 mio. kroner og et andet eksempel fra 4,4 mio. til 5,2 mio. kroner,« siger Søren Ejlertsen.

Hos Forbrugerrådet lægger man ikke skjul på, at man hele tiden har været kritiske over for de afdragsfri lån.

»Problemet er, at lånene ikke altid er givet på baggrund af de intentioner, der oprindeligt var,« siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen.

»Tanken med de afdragsfri lån er, at boligejerne kan få dem i ekstraordinære situationer, men konkurrencen mellem realkreditselskaberne har gjort, at de er blevet bevilget over en langt bredere kam,« siger Morten Bruun Pedersen.

Hos Nykredit påpeger afdelingsdirektør Sune W. Mortensen, at det gælder om at komme i gang med at afdrage i en fart, hvis man er i farezonen.

»Det er bedst at begynde at afdrage så hurtigt som muligt specielt med den lave rente vi har i øjeblikket. Men når man går i gang med at afdrage, gælder det om at få et samlet overblik over hele familiens formueforhold. Både hvordan situationen er nu, men også hvordan det ser ud, når man bliver pensioneret,« siger Sune W. Mortensen.