Bliv underleverandør til skibsindustrien i Bangladesh

Så sent som i 2008 leverede et bengalsk værft det første oceangående skib til et internationalt rederi. I dag er ordrebøgerne vokset, men landet er fortsat ikke i stand til at producere komponenter af høj kvalitet – en viden som danske virksomheder har.

Læs mere
Fold sammen

Skroget til et fragtskib tager form på værftet Ananda, som ligger i Bangladesh’ hovedstad Dhaka. Radaren er bengalerne imidlertid nødt til at importere, fordi der ikke er lokal viden til at producere den.

Gennem tiderne er bygningen af oceangående skibe ofte flyttet rundt på kloden. På et tidspunkt foregik arbejdet hovedsageligt i Europa, så Korea, Kina og Vietnam, og nu er tiden kommet til den tidligere engelske koloni.

- I Bangladesh er der ekstrem billig arbejdskraft. Nu er man så begyndt at få nogle skibsværfter dernede, som er begyndt at levere en kvalitet, som gør, at det bliver interessant for internationale rederier, fortæller Morten Siem Lynge, projektkoordinator på den danske ambassade i Dhaka.

Læs også: Skibene bygges i Bangladesh

Gennemboret af floder

Landet huser i dag knap 130 skibsværfter. Værfterne har hidtil fokuseret på at levere til det hjemlige marked i et land, som er gennemboret af floder. Nu har skibsbygningsindustrien imidlertid 42 internationale ordrer på større fragtskibe. Den første aftager var det danske rederi Stella Shipping i Marstal på Ærø.

- Nu er der to skibsværfter, som er begyndt at modtage internationale ordrer, og som har brug for komponenter af den rigtige kvalitet, supplerer Morten Lynge Siem.

Der er tale om værfterne Ananda i hovedstaden Dhaka og Western Marine, som ligger i havnebyen Chittagong. Værfterne nyder godt at sin billige arbejdskraft, når kunderne skal lokkes til. Til gengæld er der fortsat udgifter til at importere veludviklet indmad til fartøjerne.

- Grunden til at Bangladesh er billig, er arbejdskraften. Men det er kun 20 procent af omkostningerne til skibene, som ligger i Bangladesh – resten er importeret, fordi de ikke selv kan lave det, forklarer Morten Siem Lynge og fortsætter:

- Der findes en underskov af virksomheder i Bangladesh, som i princippet kan lave komponenterne, men som i dag laver dem på et lavt kvalitetsniveau. Dér, hvor vi ser mulighederne, er for danske komponentleverandører, som har lyst til at komme derud, finde en lokal partner og hjælpe dem til at få kvalitetsniveauet op.

En af Danmarks organisationer for små og mellemstore virksomheder bakker op om, at netop denne model ofte vil være en effektiv måde at bygge en forretning op på i Bangladesh.

- Inden for skibsindustrien begynder du ofte med outsourcing som det primære. Senere finder man ud af, at man også gerne vil sælge lokalt. Så bliver den lokale virksomhed mere involveret. Tredje skridt er, at man eksporterer fælles til andre lande, siger Henriette Kahré Freris, chefkonsulent i Håndværksrådet.

Den ottendestørste nation

Bangladesh er med sine cirka 155 millioner indbyggere verdens ottendestørste nation, og der er dermed også rigeligt med hænder at sætte i arbejde. Der hersker en stemning af at ville fremad, og da befolkningen generelt taler godt engelsk, er der ikke den store forskel på at drive forretning her og i Europa. Men selvfølgelig er der udfordringer at takle.

- Der er noget bureaukrati, som godt kan sætte grå hår i hovedet på danske forretningsfolk. Hvis man har nogle komponenter, man hurtigt vil have ind over grænsen, kan man løbe ind i told og bureaukrati, fortæller Morten Siem Lynge.

Den nye internationale skibsbyggernation er et desuden et udviklingsland, hvor der uundgåeligt vil opstå problemer fra tid til anden. Den danske ambassade i Dhaka anbefaler derfor, at man udstationerer en medarbejder i landet. Selv om du finder en samarbejdespartner, du stoler på, kan leverancer blive forsinkede. Når du sidder hjemme i Danmark, kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan ventetiden opstår, og så er det en god hjælp at have en mand i marken.

Et af de problemer, som ofte opstår, er, at infrastrukturen ikke fungerer optimalt.

- Selv når du bor i Dhaka, forsvinder elforsyningen to-tre gange om dagen, og man må have strøm fra en generator, beretter Morten Siem Lynge.

Vælger du at give dig i kast med det bengalske marked, bør du være opmærksom på, at du kan få støtte via Danida og Udenrigsministeriet såkaldt Business2Business-program. Formålet er at hjælpe den lokale udvikling på vej, ved at danske virksomheder samarbejder med lokale virksomheder.

Håndværksrådet og Dansk Eksportforening står som praktiske arrangører af en rejse 8.-14. november for danske underleverandører til skibsindustrien. Interesserede virksomheder er velkomne til at henvende sig til arrangørerne.

Læs også: Skibene bygges i Bangladesh