Bankdirektør: Op mod 3.000 landmænd har store økonomiske problemer

Næsten halvdelen af landets mælke- og svineproducenter er i store økonomiske problemer. Regeringens landbrugspakke og andre hjælpetiltag er ikke nok til at hive dem op af den økonomiske suppedas. Det mener direktør i Landbrugets Finansieringsbank, Jesper Lyhne.

Næsten halvdelen af landets mælke- og svineproducenter er i store økonomiske problemer. Regeringens  landbrugspakke og andre hjælpetiltag er ikke nok til at hive dem op af den økonomiske suppedas. Det mener direktør i Landbrugets Finansieringsbank, Jesper Lyhne. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Mellem en tredjedel og halvdelen af de omkring 6.000 danske mælke- og svineproducenter har store økonomiske vanskeligheder. I alt mellem 2.000 og 3.000 befinder sig altså i en situation med økonomisk hovedpine.

Det vurderer Jesper Lyhne, der er administrerende direktør for Landbrugets Finansieringsbank over for Berlingske Business.

En ond spiral af meget lave priser på svinekød og særligt mælk trækker flere og flere landmænds økonomi ned i et dybt hul og giver dem røde tal i regnskaberne.

Men V-regeringens og de øvrige blå partiers lands- og miljøpakkepakke vil alene ikke redde deres økonomi, mener eksperter.

Det er først og fremmest højere mælke- og svinekødspriser, der er en recept til at afhjælpe landmændenes økonomiske problemer, fastslår Jesper Lyhne fra Landbrugets Finansieringsbank.

Mens svine- og mælkebønder fortsætter med at krakke på stribe, har planteavlerne det godt, understreger han.

Over de seneste 12 måneder har der været 191 konkurser i erhvervet. Det er det højeste niveau siden august 1994. De første tre måneder af i år var der 72 konkurser mod 41 i samme periode i fjor.

»Jeg tror ikke, at det har toppet endnu. Jeg er bekymret for, at der desværre blive endnu flere konkurser, end vi hidtil har set, i de kommende kvartaler,« siger adm. direktør Jesper Lyhne.

Han er dermed enig med erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser i Seges, Landbrug og Fødevarers rådgivningsvirksomhed.

Klaus Kaiser siger, at han forventer en stigning i antallet af konkurser på grund af de katastrofalt lave priser på mælk og svinekød. Især mælkeproducenternes priser er de laveste i mange år efter de seneste prisfald.

»Det er primært mælke- og svineproducenterne, at de meget, meget lave priser rammer i form af en konkurs,« siger Jesper Lyhne fra Landbruget Finansieringsbank.

Men hvad kan man gøre for at dæmme op for de mange konkurser? Jesper Lyhne har tidligere opfordret bankerne til sammen med Landbrugets Finansieringsbank at finde løsninger på at reducere gælden og redde nogle af de dygtige landmænd med alt for meget gæld. Og det gør han stadigvæk.

Og bankdirektøren kommer så med en tilføjelse:

»Konkurs er den dårligste måde at afvikle en virksomhed på. Både for ejerne og kreditorerne. Vi må prøve at forhindre nogle af konkurserne. Det kan f.eks. ske ved, at man rekonstruerer landbrugsvirksomhederne med de nuværende ejere eller får nye ejere ind,« fastslår Jesper Lyhne.

Hvor længe vil landbrugets krise fortsætte?

»Jeg ved det ikke. Det, der skal til, er nogle højere priser på mælk og svinekød. Det er det eneste, der kan hjælpe landmændene. Med de nuværende priser vil de fleste mælkeproducenter køre med underskud i 2016. Men det ser lidt lysere ud for svineproducenterne, selv om det vil være svært for dem at lave et positivt regnskabsresultat,« siger Jesper Lyhne.

Han finder, at blå bloks nyligt vedtagne landbrugs- og miljøpakke i Folketinget og andre hjælpeordninger, ikke alene kan løse landbrugets økonomiske problemer og redde landmænd fra konkurs.

»Selvfølgelig hjælper det, men man kan i høj grad spørge, om det hjælper nok,« siger direktør Jesper Lyhne fra Landbrugs Finansieringsbank.

Landbrugs- og miljøpakken, der giver landmændene lov til at lukke mere kvælstof ud i naturen, skal gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at producere mere, øge eksporten og medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

Med den nye aftale kommer der en helt ny miljøregulering, der vil være fuldt udbygget i 2021. Det betyder, at for eksempel kravet om randzoner og reducerede gødningsnormer vil blive erstattet af målrettet regulering.

Klaus Kaiser fra Seges siger, at antallet af kriseramte bedrifter, som kreditgiverne forsøger at afhænde på mere frie markedsvilkår, uden at landmændne er erklæret konkurs, er større end antallet af konkurser. Det er de såkaldte tvungne salg.