Bagmænd strides om Københavns modeuge

Arrangøren af Københavns modeuge bliver beskyldt for antidemokratiske metoder efter et kontroversielt kursskifte, der skal gøre modeugen mere skandinavisk. Beslutningen får »katastrofale« følger, lyder det fra en af modeugens bagmænd.

Modemesse fredag 12. februar 2010 KAREN BY SIMONSEN. Modeuge, Copenhagen Fashionweek, Vinter 2010. The Bumble and Bumble Scene at Gallery, Forum, Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun en måned før sommerens modeuge i København bryder et opgør mellem arrangørerne ud i lys lue.

Danish Fashion Institute forsøger at gøre modeugen skarpere, mere professionel og mere skandinavisk. Men kursskiftet betyder samtidig, at hele seks internationale brands, heriblandt French Connection UK, ikke kommer til at gennemføre de modeshow, som de havde planer om.

Kursskiftet vil få »katastrofale« konsekvenser, lyder vurderingen fra en af medarrangørerne af modeugen. Han er bekymret over, at modeugen lægger sig ud med internationale brands i sit forsøg på at få en mere skandinavisk profil.

»Beslutningen betyder, at de seks fravalgte internationale shows trækker sig fra København og finder andre byer. En udvikling som får katastrofale konsekvenser for København. Det er netop gennem internationale shows, at København kommer på det internationale kort,« siger Christian Gregersen, der som ejer af modemessen »Gallery« er med til at arrangere modemessen. BME

»Det er rystende, at en partner (Danish Fashion Institute, red.) på modeugen forstår så lidt om modens grundlæggende mekanismer,« siger Christian Gregersen, der forudser, at omsætningen på den københavnske modeuge vil blive ramt af det skandinaviske kursskifte, fordi der vil komme færre internationale medier og færre indkøbere fra udlandet.

»Med den nye linje vil udenlandske mærker fremover vælge Stockholm, Berlin og deres hjemlande i stedet for København, som dermed går glip af besøgende, prestige og omsætning,« siger han.

Modeugen vil til august i stedet præsentere en større andel shows fra nyuddannede danske designere. De har et kunstnerisk højt niveau, men ikke nær samme gennemslagskraft som større internationale brands.

Mangler kvalitetsstempel

En anden af modeugens centrale bagmænd er også bekymret over det skandinaviske kursskifte.

»Det problematiske er, at når man fra udlandet kigger på København, vil man gerne have, at der er nogle store internationale brands, som kan kvalitetsstemple modemessen. Store internationale brands betyder simpelthen, at vi får mere opmærksomhed fra udlandet,« siger Peter Fenger Selchau, direktør for modemessen Vision, der også er en del af modeugen.

»Der er en risiko for, at vi bliver opfattet som en lille lokal andedam, hvis vi satser for meget på egne mærker og fravælger de internationale,« siger han.

Beslutningen om at gøre Københavns modeuge skarpere og mere skandinavisk kommer fra Danish Fashion Institute, som er stiftet i 2005, og som på få år har erobret positionen som den største magtfaktor bag Københavns modeuge. Senest har instituttet med Eva Kruse i spidsen besluttet, at der skal være langt færre modeshow under den kommende modeuge i august end tidligere. Antallet skæres fra 45 til i omegnen af 32. Heraf kommer kun formentlig 22 »on schedule«, hvilket betyder, at det er disse show, som får klart mest opmærksomhed fra den danske og internationale modepresse.

De 22 brands, der får lov at være »on schedule« er udpeget af et nyt ekspertpanel, som Danish Fashion Institute har stiftet. Panelet har fået mere magt, end godt er, lyder det fra en af kritikerne.

»Nu sidder der et meget lille panel, som har enorm indflydelse på, hvilke brands der får opmærksomhed fra den internationale og danske modepresse. De bestemmer kort sagt, hvilke shows bussen med journalister skal køres hen til,« siger Peter Fenger Selchau.

»Hvis ikke den internationale presse kommer forbi, er det simpelthen for dyrt for brandsene at stable deres shows på benene, og det er derfor, at dette lille udvalg har en meget, meget stor magt,« siger han.

Han finder det betænkeligt, at magten i dansk mode er koncentreret på meget få mennesker, og at det tilmed er en indspisthed, som gør det meget svært for en del af modebranchen at gøre deres mening gældende.

»Det er meget få mennesker i dansk mode, som træffer beslutningerne. Siger man dem imod, risikerer man at komme i »bad standing«, og det kan få konsekvenser næste gang, der skal træffes beslutninger,« siger Peter Fenger Felchau.

Kamp om navnerettighed

Samarbejdsvanskelighederne i modebranchens top kommer også til udtryk på andre måder. I dag eksisterer der to forskellige hjemmesider om Københavns modeuge, og samtidig verserer der den retssag om, hvem der har de juridiske rettigheder til navnet »Copenhagen Fashion Week«. Sagen har allerede været bragt op for Patent- og Varemærkestyresen og er nu endt i retssystemet, hvor Danish Fashion Institute forsøger at sikre sig rettighederne. På den anden side står de tre messer bag Københavns Modeuge og brancheorganisationen Dansk Mode & Textil

»Vi synes, det er lidt mærkeligt, at Danish Fashion Institute kommer ind fra sidelinjen og forsøger at tage rettigheder over navnet,« siger Thomas Klausen, direktør i Dansk Mode & Textil, som har stået bag modeugen i årtier. Han tilføjer:

»Det er muligt, at Danish Fashion Institute får nogle kendisser til nogle modeshows og har skabt en værdifuld PR, men vi er nogle andre, som hver gang får 20.000 mennesker til modemesserne, hvor der bliver handlet tøj for meget store beløb. I det lys er det lidt svært for os at se, hvorfor vi skulle give rettighederne til navnet væk.«