Apple-papirer solgt på auktion

De tre stykker papir, der var partnerskabsaftalerne mellem Apple-stifterne, er blevet solgt.

Her ses de tre originale partnerskabsaftaler, der nu er blevet solgt. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Tre stykker papir påtrykt noget skrift og underskrevet af tre berømtheder.

Det var, hvad aktionshuset aktionshuset Sotheby's vurderede til at blive solgt for et sted mellem 100.000 og 150.000 dollars. Salgsprisen er dog over alt forventning landet på 1.6 mio. dollars, hvilket svarer til 9 mio. danske kroner. Det skriver BBC News.

Det er de tre grundlæggere af Apple, Steve Jobs, Steve Wozniak og Ronald Wayne, hvis signaturer er at finde på partnerskabsaftalerne, der stammer fra d. 1. april 1976, hvor Apple første gang så dagens lys.

Sælgeren af dokumenterne, en IT-chef ved navn Wade Saadi, købte i sin tid aftalerne fra en af grundlæggerne - nemlig Ronald Wayne, der tilbage i 1994 solgte dem for adskille tusind dollars, som det oplyses.

Så en lille smule penge har Ronald Wayne trods alt tjent. Han solgte sin del af firmaet allerede tilbage i 1976 to uger efter grundlæggelsen. Dengang solgte han sine 10 pct. af aktierne for den nette sum af 800 dollars, da han var bange for, at projektet ville fejle, og at han ville miste sine aktiver.

Aktionen beviser endnu en gang, hvor stor interessen er for Apple og dets historie. Senest har Steve Jobs-biografien været den bedst sælgende bog hos Amazon.

Se billederne: Apple-guru hyldes i bronze

Se billederne