Test: Tavlen til en tusse giver masser af underholdning

Tavlecomputere er for alvor ved at blive allemandseje, og med Acer Iconia B1 kan du få en rigtig fin tavle til kun tusind kroner. Men de lidt dyrere alternativer er værd at overveje.

Foto: Einar Eriksen, amobil.no Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Acer Iconia B1 er en tavlecomputer fra en kendt producent men til en usædvanlig lav pris. På trods af det gunstige prisskilt, så har den en 1,2 GHz processor, der uden problemer kører de mere krævende spil. Den har også indbygget GPS, og Bluetooth-udgaven er den absolut hurtigste og mest strømbesparende på markedet.

Med sine syv tommer passer tavlen i de fleste jakkelommer - i modsætning til de større ti-tommer tavler. Iconia B1 er tilmed let, hvilket gør, at vi med glæde ligger den i jakkelommen. Dette er en tavle, du kan have med dig over alt uden, at du er afhængig af at skulle have en pose eller taske med.

Ydelsesmæssigt klarer Iconia B1 sig godt, selv om den ikke har så stor hukommelseshastighed sammenlignet med de dyrere konkurrenter. Den har stort set også al den teknologi og alle de funktioner, man kunne ønske sig.

Hvorfor betale mere?

Iconia B1 koster lige nu omkring tusind kroner de fleste steder for 8 GB-udgaven (med den dobbelte lagerplads er den ca. 2-300 kroner dyrere). Årsagen til det er desværre, at Acer har sparet på en række områder.

Først og fremmest føles tavlen som et stykke legetøj i forhold til de dyrere tavler. Den er omgivet af billig plastik, og så er den så let, at man ikke skulle tro, der var noget på indersiden. Kvalitetsfølelsen er altså ikke i top.

En af grundene til, at tavlen er så let, er, at det er et lille batteri, der sidder i. Det er på blot 2710 mAh, og det løber dermed tør før strøm i tide og utide. En standard micro-USB opladningsløsning er et lille plaster på såret.

Skærmen er heller ikke af den bedste kvalitet. Hvis du ændrer lidt på indsynsvinklen, ser det ud som om, at farverne i skærmen ændrer sig. Iconia B1 har kun ét kamera, og det er placeret på fronten - og er nærmest helt ubrugeligt. Musikafspilleren giver en lidt skærende diskant, mens dele af mellemtoneregistret overdøves.

Hvis man ligger lidt oven i

Syv-tommer udgaven af Samsung Galaxy Tab 2 med Wi-Fi (uden data) er faldet meget i pris, siden den kom på markedet - fra over 3.000 kroner til omkring 1.600 kroner i løbet af et halvt års tid. Der er tilmed næsten ingen prisforskel på 8 GB og 16 GB-udgaverne, hvis man kigger de rigtige steder. Vi har desværre ikke haft Samsung-tavlen til test, men den har imponerende specifikationer i forhold til sin nuværende pris.

Den noget mere ukendte tavle Andersson ADT 1.0 har en bedre skærm og meget bedre specifikationer end Iconia B1, men til gengæld er den også omkring 30 procent dyrere. Det synes vi alligevel kan være et godt udbytte for bedre skærm og bedre batteri. Andersson-tavlen er dog ikke tilgængelig i Danmark, men den kan købes med hjem, hvis du for eksempel skal et smut til Norge eller Sverige.

Alt i alt får man dog rigtig meget underholdning for pengene med en Iconia B1, og den er absolut ikke noget dårligt køb. Du får dog en hel del ud af at øge dit tavlebudget en smule.

Se billeder af Iconia B1 øverst i artiklen.

Læs også: Tavle-PCer overhaler PCer om to år

Læs hele anmeldelsen på amobil.no

Oversat og redigeret af Janus Bødker.