Lammende cyberangreb rammer Danmark onsdag

Et større, koordineret hackerangreb går i gang onsdag morgen, og regeringstoppen sidder klar til at træffe vigtige beslutninger. Heldigvis er det kun en øvelse - endnu...

Et massivt cyberangreb mod Danmark sætter ind klokken ni onsdag morgen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et omfattende forsøg på at lamme Danmark gennem elektroniske angreb sætter ind onsdag morgen.

Klokken ni bryder det løs, og da skal det vise sig, om den danske infrastruktur - elnet, mobilnet, internetforbindelser og meget mere - kan holde stand mod det store hackerangreb. Regeringens topministre vil følge udviklingen.

At starttidspunktet allerede er kendt, skyldes ikke lækkede oplysninger fra den kontroversielle overvågning, som den udskældte amerikanske efterretningstjeneste NSA har leveret, men derimod at der er tale om den største øvelse i cyberangreb nogen sinde i Danmark.

Ikke et cyber-armageddon

»Der bliver ikke tale om et cyber-armageddon. Vi holder angrebstyperne i den lidt lavere ende af skalaen, for vi har ikke belæg for noget i »Die Hard«-skalaen,« siger Mads Ecklon, chef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring i Beredskabsstyrelsen med henvisning til den hårdtslående filmserie.

60-70 mand fra Beredskabsstyrelsen vil som »rødt hold« skabe problemerne for de andre fra hjemmebasen i Birkerød nord for København. Centrale ministerier, Rigspolitiet, de to efterretningstjenester, Forsvarskommandoen, Statens IT, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrelsen, Geodatastyrelsen, Statens Seruminstitut, Københavns Politi, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Energinet.dk, DONG Energi, Nets, Danmarks Radio, Metroselskabet og de britiske, svenske og norske ambassader er blandt de mange deltagere i angrebsøvelsen, som fortsætter frem til klokken 17 torsdag, hvor Danmark igen vil blive normalt.

Undervejs vil regeringens sikkerhedsudvalg med stats-, udenrigs-, forsvars- og justitsministrene samt partilederne Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen blive orienteret.

»KRISØV, som øvelsen hedder, er blevet afholdt hvert andet år siden 2003. Formålet er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringen i Danmark - altså myndigheder og stabe, ikke blå blink i gaderne. Planlægningen har været i gang i halvandet år, og drejebogen er på omkring 500 sider. Der bliver tale om et større, koordineret cyberangreb, hvor en række dele af den kritiske infrastruktur i Danmark vil opleve afbrydelser, svigt eller ustabilitet undervejs,« forklarer Mads Ecklon.

Digitalisering giver nye angrebsmuligheder

Beredskabsstyrelsen satte i foråret netop cyberangreb på top ti-listen over de værste katastrofer, der kan ramme Danmark, og regeringen valgte ved sin tiltrædelse af nedlægge IT- og Telestyrelsen og oprette Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet.

»Det er især interessant at teste, hvordan man opdager og gennemskuer konsekvenserne af et cyberangreb, og at staten øver sig i at kunne håndtere noget, der kan ramme samfundsvigtige funktioner. Danmark bliver mere og mere digitaliseret med de fordele, som det giver. Men samtidig introduceres sårbarheder i den kritiske infrastruktur, som vi ikke har haft før. I går lancerede DTU en ny uddannelse i cybersikkerhed, og der bliver øget efterspørgsel efter medarbejdere med sådanne kompetencer - dem har allerede vi brug for,« siger Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed.

Centeret siger i sin netop publicerede trusselsvurdering, at »kritisk infrastruktur i Danmark er et potentielt vigtigt strategisk mål for fremmede stater og ikke-statslige aktører«, og kalder det »sandsynligt«, at »statslige aktører« allerede kortlægger dansk infrastruktur som led i cyberspionage.

Øvelsen evalueres straks efter afslutningen, men i løbet af 1. kvartal 2014 vil en samlet rapport med viden og anbefalinger ligge klar.