Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ifølge avisen Financial Times arbejder Googles Androidhold på et såkaldt smartur, der skal fungere som en forlængelse af mobiltelefonen.
Læs også: Italiensk Android-ur er ren James Bond
Der vides utrolig lidt om uret, men Financial Times har fundet en patentansøgning fra 2011, og den beskriver et smartur med to skærme, hvor den ene kan vippes op - på omkring samme måde som et gammeldags lommeur. Uret fra ansøgningen har også en touchscreenbaseret brugerflade og et indbygget kamera.
Ifølge AndroidAndMe.com vil Google-uret kunne blive lanceret ved udgangen af sommeren og være tæt integreret med Motorolas X Phone-telefonen – der i øvrigt også blot er på rygtebasis.
Apple og Samsung med i kampen
Der har tidligere verseret rygter om, at Apple arbejder på et lignende produkt. New York Times skrev for nylig, at de havde talt med anonyme kilder, der hævdede at Apple er i gang med at udvikle et smartur.
Læs også: Var det noget med et iUr ?
For nogle dage siden bekræftede Samsung, at de også arbejder på udviklingen af et smartur.
»Vi har arbejdet på uret i lang tid. Vi arbejder hårdt på at blive færdige med det. Vi forbereder produkter til fremtiden, og uret er uden tvivl et af disse,« sagde Lee Young Hee, en af Samsungs mobilchefer, til Bloomberg.
Stort marked
Smarture ser ud til at kunne blive et helt nyt marked - og en redningskrans for mobilproducenterne. Det kan komme godt af sted, da markedet for mobiltelefoner ifølge Bloomberg Industries er ved at nå et mætningspunkt. Væksten i smartphonemarkedet ventes at stagnere til 9,8 procent i 2017 mod 27 procent i år.
En ny rapport fra Juniper Research spår, at der vil være blevet solgt omkring 70 millioner smarte »wearable devices« (beklædningsenheder) inden 2017. Dette inkluderer både smarture, smartbriller som Google Glass samt diverse typer helserelaterede produkter.
I år vil der i følge Juniper blive solgt 15 millioner af disse enheder, hvoraf 60 procent af salget vil forekomme i Nordamerika og Vesteuropa.
Læs også: Indspark: Ingen tør gå glip af den næste Google
Oversat af Janus Bødker.