Få overblikket: Det sker i rummet i 2015

Du kan se frem til både solformørkelse og en dansker i rummet i 2015, der byder på en lang række andre store begivenheder, som du kan følge med i på trods af de ekstreme afstande.

Foto: LARS MØLLER.
Læs mere
Fold sammen

2014 var et vildt år i rummet. Den europæiske rumfartsmission Rosetta fik hele verdens opmærksomhed 12. november, da det lykkedes at lande det lille landingsfartøj Philae på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Nu siger kalenderen 2015, og rummet kan fortsat byde på masser af spændende oplevelser, skriver Videnskab.dk.

For eksempel kan du til sommer se planeten Venus lyse klart på nattehimlen, være med til måneformørkelse i september og følge den danske astronaut Andreas Mogensens bedrifter i rummet.

Læs også hos Videnskab.dk: 10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet

En af de første oplevelser, man kan få ude fra rummet, er om formiddagen 20. marts, hvor Danmark vil opleve en delvis solformørkelse.

Solformørkelsen vil i Danmark dække cirka 85 procent af solskiven, men hvis man ønsker at opleve den totale solformørkelse, skal man enten rejse til Svalbard eller Færøerne.

Her vil den totale formørkelse vare i cirka to et halvt minut.

Venus kan ses efter solnedgang sammen med Mars og Merkur. Henover sommeren bliver Venus dog endnu nemmere at spotte, da den vil lyse ekstra meget.

Det skyldes, at Venus fra slutningen af maj og frem til midten af juli vil være i en særlig vinkel på Solen. Det betyder, at den bliver nem at se i disse måneder, inden den fortsætter i sin bane og vil lyse mindre.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor skinner Solen under en solformørkelse

Hvert år omkring 12. august kan man opleve en sværm af meteorer på nattehimlen. Det skyldes, at Jorden krydser ind i kometen 109P/Swift-Tuttles bane. Når det sker, vil støv fra kometen brænde op i Jordens atmosfære og ses som stjerneskud.

Den tilbagevendende meteorregn betegnes også som Laurentii-tårer, og hvis man er heldig, kan man nogle gange se op til 90 meteorer i timen.

Sidste sommer var meteorregnen svær at se, fordi Månen lyste alt for meget. I år vurderer Space.com, at Månen ikke vil give problemer, fordi den først står op lige før solopgang, og derfor efterlader den nattehimlen helt mørk.

28. september vil vi kunne opleve endnu en formørkelse i Danmark. Denne gang er det Månen, men man skal være længe oppe for at se den.

Formørkelsen begynder kl. 02:13 dansk tid, kulminerer kl. 04:47 og slutter igen kl. 07:22. På dette tidspunkt er Månen dog gået ned i København.

Måneformørkelse er ifølge Space.com unik, fordi hele Månen bliver dækket af Jordens skygge. Den totale formørkelse vil vare i 72 minutter.

Læs også hos Videnskab.dk: Vand og vulkaner på Venus

De andre planter i vores solsystem kommer nogle gange 'tæt' på hinanden.

Det gælder for Venus og Jupiter, som næsten 'kysser' hinanden 26. oktober. Her er der kun én grad imellem dem, hvilket er meget lidt.

Gasplaneten vil dog være sværere at få øje på, da Venus ifølge Space.com vil skinne omkring 10 gange kraftigere end Jupiter.

I november kan man opleve endnu en meteorregn. Den betegnes på engelsk som 'Halloween fireballs' og foregår mellem 5. og 12. november.

'Halloween-ildkuglerne' opstår, fordi Jorden ind i mellem på dette tidspunkt ramler ind i enorme sværme af store partikler, der kan producere ildkuglelignende meteorer.

2015 er ifølge Space.com spået til at blive et år, hvor man kan opleve fænomenet.

Læs også hos Videnskab.dk: Første dansker i rummet: »I kommer til at høre fra mig deroppe«

De ovennævnte begivenheder er alle nogle, som vi kan se. Men der sker også ting i rummet, som vi ikke kan se, men kan følge på tæt hold hernede på Jorden.

NASAs rumsonde New Horizons når nemlig i juli 2015 frem til dværgplaneten Pluto efter at have rejst cirka ni år i rummet.

I 2013 blev det offentliggjort, at den danske astronaut Andreas Mogensen, havde fået tildelt en mission til den Internationale Rumstation (ISS) i 2015.

Siden da har Andreas rejst rundt i hele verden for at træne til sin mission, og 1. september bliver han endelig sendt afsted.

De sidste detaljer omkring Andreas Mogensens mission er endnu ikke offentliggjort, men han vil blandt andet skulle teste et skin-suit, der ved at simulere tyndekraften, kan afhjælpe de rygsmerter, som astronauter ofte oplever ombord på rumstationen.

Læs om flere af begivenhederne i rummet i 2015 i resten af artiklen på Videnskab.dk.