Månemissionerne i svensk skarphed

Med NASAs godkendelse er knap 10.000 knivskarpe optagelser fra månemissionerne nu på nettet. Billederne taget med et svensk Hasselblad-specialkamera bringer os til en verden af knaldsort himmel og dyb ensomhed.

Ørnen er landet! Apollo 11-landingsmodulet »The Eagle« står 20. juli 1969 på Månen. Første mand på månen blev Neil Armstrong. Foto: NASA Fold sammen
Læs mere

Det mest slående er ensomheden.

Støvede vidder badet i hårdt sollys. Sort himmelrum uden beskyttende atmosfære. Samt to mennesker – og altid kun to – helt alene på et i virkeligheden trøstesløst himmellegeme med et overfladeareal større end hele Afrika.

Det er enestående billeder, ikke mindst fordi tusinder af dem har aldrig været offentliggjort før i en bredere sammenhæng.

Men nu er næsten 10.000 optagelser fra de amerikanske Apollomissioner til Månen lagt ud på billedsitet Flickr. Og de ligger i en fremragende opløsning, der ikke bare dokumenterer missionernes dristighed og Månens majestætiske ensomhed, men også det svenske Hasselblad Lunar Surface-kameras enestående kvalitet.

Astronaut David Scott gør klar til rumvandring med panoramaudsigt til Jorden på Apollo 9, den tredje bemandede rummission í marts 1969. Fold sammen
Læs mere

De er oftest så skarpe, at de lige så godt kunne være blevet optaget med et moderne digitalt kvalitetskamera med ultramange pixels.

Det er ikke den amerikanske rumadministration NASA, der står bag offentliggørelsen. Men NASA har velvilligt stillet billederne til rådighed for det private Project Apollo Archive, der arbejder for at digitalisere og offentliggøre så mange billeder som muligt fra de historiske månerejser.

Vi begynder i slutningen af 1960erne med de første bemandede Apollo-testmissioner, herunder Apollo 9 i marts 1969, hvor astronauten David Scott udførte en lille rumvandring, der blev foreviget i et fabelagtigt billede med vores blå klode i baggrunden.

Men så kommer den første månelanding i juli samme år, og hvis man tror, at man har set alle billederne fra Neil Armstrongs og Edwin »Buzz« Aldrins historiske rejse og landing, må man tro om igen.

Bl.a. er der et billede, hvor landingsmodulet Eagle nærmer sig kommandomodulet Columbia, der svæver rundt over Månen – med jordkloden hængende som en blå juvel i baggrunden.

Apollo 11-missionen, den første bemandede månelanding 20. juli 1969. Billedet er af landingsfartøjet »The Eagle«, taget af Michael Collins fra kommandomodulet, kort efter landingsfartøjet var adskilt fra kommandomodulet. Om bord i landingsfartøjet er Neil Armstrong og Edwin »Buzz« Aldrin, første og anden mand på Månen. Alle foto: NASA Fold sammen
Læs mere

I begyndelsen af 1970erne – fra Apollo 15 og frem til den afsluttende Apollo 17 i 1972 – kommer der imidlertid mere fart over feltet.

For nu har astronauterne en elektrisk månebil med hver gang. Den bringer dem på langfart ud over Månens klitter – og ud til kratere og klipper, som de tager prøver af. Alt imens de synker næsten ned til knæene i det bløde sand.

Her er der billeder af Månens næsten uendelige ensomhed, men ofte med månebilens hjulspor løbende ud mod den mørke horisont – menneskelige aftryk, som ikke vil blive udvisket i hundredtusinder af år.

Apollo 15-missionen var den fjerde månelanding. Astronauterne David Scott og James Irwin landede på Månen 30. juli 1971. Apollo 15 var i øvrigt Scotts tredje tur i rummet, men den første på Månen. Fold sammen
Læs mere

Men i de næste optagelser er vi tilbage ved det guldskinnende landingsmodul, hvor en astronaut i Månens svage tyngdekraft danser rundt om det amerikanske flag i et landskab, der aldrig før ellers siden har haft besøg af mennesker.

I løbet af de tre år fra 1969 til 1972 landede i alt 12 astronauter på seks missioner på Månen.

Om måske 30 år kan det blive billeder af mennesker og deres maskiner på Mars, vi vil begynde at nærstudere. I vild betagelse over såvel menneskets formåen som de stærkt fremmedartede landskaber millioner af kilometer borte.