Danske teleskoper på planetjagt

Danske forskere står i spidsen for et enestående netværk af små teleskoper, der kan give ny viden om både stjerner og planeter i Mælkevejen.

Fra Izaña-bjerget på den canariske ø Tenerife har det nye danske miniteleskop en fabelagtig udsigt til Mælkevejen. Fold sammen
Læs mere

Dansk rumforskning søger nu for alvor mod den videnskabelige stjernehimmel.

Det sker med den officielle indvielse på lørdag af det første teleskop i et verdensomspændende og danskledet stjerne- og planetforskningsprojekt ved navn SONG eller Stellar Observation Network Group.

Det ret lille teleskop med en brændvidde på én meter er udviklet af forskere på universiteterne i Aarhus og København og har i det seneste halve års tid været gennem adskillige test fra sin permanente placering på det højtliggende del Teide-observatorium på den canariske ø Tenerife.

Til gengæld har det fuldautomatiske teleskop kun kostet 30 mio. kr. at udvikle inklusive det tekniske udstyr, der er installeret i en skibscontainer ved siden af.

Men det beskedne teleskop kommer ikke til at stå alene. Det nationale kinesiske rumobservatorium er snart klar med et tilsvarende teleskop bygget efter den danske prototype. Og fra omkring 2017 ventes endnu et teleskop i SONG-netværket at blive opstillet i delstaten New Mexico i USA.

»Når det amerikanske teleskop er kommet med, vil vi blive i stand til at udføre fuldautomatiserede og stort set kontinuerlige observationer af bestemte stjerner på den nordlige himmelkugle. Og jeg vil kunne sidde her på mit kontor og følge med i datastrømmen via internettet,« forklarer professor og stjerneforsker ved Aarhus Universitet Jørgen Christensen-Dalsgaard, der er projektets øverste videnskabeligt ansvarlige.

Med tiden er det håbet, at netværket kan suppleres af yderligere fem tilsvarende teleskoper i Australien, Chile, Sydafrika og på Hawaii, hvorved klare stjerner overalt i Mælkevejen kan observeres i én kontinuerlig proces i takt med Jordens rotation.

Stjerneforskning med en sidegevinst

Det har to formål. Den lange observationsperiode gør det som noget internationalt enestående muligt at foretage analyser af den indre struktur i fjerne men klare stjerner.

Det gør man ved hjælp af målinger af såkaldte stjerneskælv – stjernernes pendant til jordskælv – hvor kraftige svingninger forplanter sig gennem de enorme himmellegemer. Ved at analysere disse svingninger vil man kunne få langt dybere indsigt i det indre af mange af Mælkevejens utallige stjerner. Og dermed opnå ny viden om deres forskellighed.

Men med de lange observationsperioder af enkeltstjerner følger en stor sidegevinst. SONG-netværket vil også i kraft af en særlig målemetode blive i stand til at foretage indirekte observationer af små planeter, der befinder sig ganske nær deres moderstjerne. Det sker ved at måle bittesmå rystelser, der skyldes, at en planet så at sige trækker i en planets og en stjernes fælles tyngdepunkt.

Det danskledede netværk af teleskoper vil ikke umiddelbart kunne opdage planeter i den potentielt beboelige såkaldte guldlok-zone omkring stjerner.

»Til gengæld vil vi kunne afsløre en hel del om, hvor almindelige de små og varme planeter er i Mælkevejen. Og dermed vil det udgøre et væsentligt supplement til store nutidige og fremtidige planetforskningsmissioner,« understreger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Det første SONG-teleskop er finansieret af bl.a. Carlsbergfondet, Villum Kann Rasmussen Fonden og Det Frie Forskningsråd.