Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det amerikanske rumteleskop Kepler, som tidligt i dag blev opsendt fra Cape Canaveral-basen i Florida, er nu på plads i sin kredsløbsbane 721 kilometer fra jorden, meddeler Nasa.
Opsendingen af Delta II-raketten, som bragte teleskopet ud i verdensrummet gik planmæssigt, og efter en time blev teleskopet frigjort fra raketten.
Kepler skal i løbet af de kommende tre år lede efter Jorden-lignende planeter i vores galakse.
Teleskopet er på udkig efter planeter, som nogenlunde er på størrelse med Jorden og er i kredsløb om en sol svarende til vores.
Det er ret vigtigt, at afstanden til planetens sol er den rette, så planeten hverken er for varm eller for kold. Og det er helt afgørende, at der er vand til stede, for vand giver mulighed for liv.
Danmark har en mindre rolle i missionen, som koster næsten 600 millioner dollar (over 3,5 milliarder kroner).
Astronomer fra Aarhus Universitet er blandt de videnskabsmænd fra en lang række institutioner verden over, som får mulighed for at analysere optagelserne fra rumteleskopet.
/ritzau/AFP