Selv om vores klode summer af satellitter, fly og milliarder af mennesker, gemmer den stadig på dybe hemmeligheder.

Det dokumenterede forskere bl.a. i 2013 med opdagelsen af en gigantisk kløft, som ingen indtil da havde anet noget om. Tilmed var der tale om verdens nok længste kløft og dermed et dybt og imponerende ar, som gør selv USAs Grand Canyon rangen stridig.

Men den cirka 750 kilometer lange og op til 800 meter dybe Petermann-kløft gemmer sig under den kilometertykke indlandsis i Nordvestgrønland og blev udelukkende afsløret i kraft af ispenetrerende radarøjne.

Siden har man på lignende vis opdaget flere tilsvarende, men knap så lange kløfter under indlandsisen, og nu kan forskere tilknyttet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) løfte sløret for, hvordan de respektindgydende fordybninger i bjerge og klipper under isens overflade sandsynligvis er dannet. Og deres konklusioner er overraskende.

For i modsætning til den ellers fremherskende teori er de ikke dannet i geologisk relativt ny tid af isens kræfter. I stedet må kløfterne være blevet udskåret af rivende floder for millioner af år siden, da klimaet var mildere og Grønland overvejende isfrit.

Gregers Dam, seniorforsker hos GEUS

»Det har været en næsten Mississippi-lignende delta, og for 50-100 millioner år siden voksede der palmelignende gevækster i sumpområderne ud for kysten.«

---

Det fortæller GEUS-seniorforsker Gregers Dam, der er medlem af den gruppe, som står bag det nye forskningsresultat.

»Pilen peger på, at de her kløfter ikke blev dannet af is, men af strømmende flodvand – og endda af vand, der strømmede gennem 100 millioner år og måske endnu længere,« siger han.

Det baserer GEUS-forskerne bl.a. på grundige studier af aflejringer fra Grønlands største gletsjer, Jakobshavn Isbræ, der ligger nær Ilulissat på øens vestkyst. Her er der ud for kysten rester af et gigantisk floddelta, der lå der for 50-100 millioner år siden. Og i nogle af mineralerne er der særlige geologiske fingeraftryk, som både sladrer om deres alder og oprindelsessted.

Grønlandsk Mississippi

På den baggrund kan forskerne dokumentere, at deltaet blev dannet, længe før isen lagde sig massivt over Grønland for tre-fire millioner år siden, og at den bagvedliggende kæmpeflod bragte mineraler med sig helt ude fra Østgrønland.

»Det har været et næsten Mississippi-lignende delta, og for 50-100 millioner år siden voksede der palmelignende gevækster i sumpområderne ud for kysten. Og i baglandet strakte sig en ca. 400 kilometer lang flod, der løb i en kløft med en dybde på helt op til en kilometer,« fortæller forskeren.

Sammen med Petermann-kløften og en tilsvarende kløft under det nordøstlige Grønland er Ilulissat-kløften blandt de tre største skjulte fordybninger i det grønlandske grundfjeld. Og selv om GEUS-forskerne først og fremmest har studeret Ilulissat-kløften, mener de, at de to øvrige »canyons« i Nordgrønland også må være dannet af strømmende flodvand frem for af isens kræfter.

»Men det har krævet meget fossende vand, og det har skullet strømme gennem millioner af år for at kunne skære sig så dybt ned,« forklarer Gregers Dam og sammenligner det med resultatet af Colorado-flodens vedvarende fossen, der med tiden har udskåret Grand Canyon i USA.

De stadig mere detaljerede billeder, der i kraft af isradarer åbenbarer sig af landskaberne under Grønlands op til 3.000 meter dybe indlandsis, viser, at hele den centrale del af kæmpeøen ville være oversvømmet af et stort indlandshav – hvis isen ellers var forsvundet. Det ville nærmest minde om et badekar med et stort bassin i midten.

Dog bør det tilføjes, at når eller hvis isen forsvinder, vil der opstå voldsomme landhævninger som følge af, at isen med sin knusende vægt ikke længere presser grundfjeldet ned.

Hvis al isen over Grønland smelter, vil verdenshavene stige med cirka syv meter.