Nye agentregler presser DBUs trængte økonomi

soccer-euro42144
Sepp Blatter, præsident for FIFA. Fold sammen
Læs mere

De nye agentregler har givet økonomisk trængte DBU nye udgifter og et øget arbejdspres. DBU vil nu søge FIFA om støtte.

Først løb det fra ansvaret, og nu løber det internationale fodboldforbund, FIFA, også fra regningen.

FIFA har vedtaget nye regler for spilleragenter, der nu hedder ’mellemmænd<saxo:ch value="226 128 153"/>. Reglerne trådte i kraft 1. april, og ansvaret for håndteringen og driften af de nye regler placeres hos de nationale fodboldforbund, og hos det danske af slagsen, DBU, kan man mærke et større arbejdspres efter blot få uger med nye regler, forklarer DBUs jurist og kontraktansvarlige, Jes Christian Fisker:

»Der er væsentlig mere administration forbundet med de nye regler, da vi skal registrere og oplyse i videre omfang end tidligere. Derudover er hele sanktionsdelen i forhold til eventuelle overtrædelser også placeret nationalt, idet det som udgangspunkt ikke længere er muligt at indbringe sager herom for FIFA.«

Når DBU nu både skal håndtere administration af regler på det danske spillermarked, men også være den ’dømmende<saxo:ch value="226 128 153"/> instans ved tilfælde af regelovertrædelser, følger der en ekstraregning i kroner og ører med. Og det i en tid hvor DBU i forvejen spænder livremmen ind og svinger sparekniven.

Derfor vil DBU nu tage op i FIFA-regi, om der vil være mulighed for at hente økonomisk støtte til at løse de mange nye opgaver. DBU har endnu ikke det fulde overblik over størrelsen af ekstraregningen, men håber på et finansielt tilskud fra FIFA.

»Vi har ikke modtaget støtte fra FIFA i denne sammenhæng, selv om minimumsreglerne pålægger os flere pligter end tidligere, men det er vi selvfølgelig også parate til at løfte,« siger Jes Christian Fisker.

Kort sagt åbner de nye agent-regler for, at stort set hvem som helst med en ren straffeattest kan gøre sig som agent. Regelændringerne gør det dog muligt for de enkelte forbund at vedtage nationale særregler, og det har DBU gjort i mindre omfang, hvilket også bidrager til et øget arbejds- og ressourcepres.

»Vi har valgt at løfte reglerne med en eksamen – om end den er frivillig, hvilket også afføder mere administration og mange flere henvendelser,« forklarer Jes Christian Fisker.