Seks gode grunde til at spille BioShock

Samlepakken »BioShock: The Collection« bliver udgivet tirsdag, og den bør ingen spillere gå glip af. Her er seks gode grunde til at spille Irrational Games’ mesterværker.

Foto: PR Fold sammen
Læs mere

1 En spiludvikler med historie

Irrational Games, der står bag alle de tre »BioShock«-spil i pakken, har altid været en populær spiludvikler. Firmaet voksede ud af det hedengangne Looking Glass Studios, som skabte en helt ny spilgenre med »Thief«-spillene i 90erne, og lige siden debuten System Shock 2 har Irrational leveret konsistent kvalitet i deres spil.

Frontfigur og medstifter Ken Levine bragte sin erfaring fra filmverdenen med sig over i spilbranchen, og han er kendt som en mesterlig historiefortæller med et solidt greb om både litterære og politiske referencer.

2 Vild action!

BioShock-spillene er opbygget som klassiske 3-D-shootere med et rigt udvalg af destruktive og mere eller mindre konventionelle våben kombineret med overnaturlige kræfter. Tempoet er højt, og særligt i »Bioshock Infinite« bliver der sat en helt ny standard for, hvor vilde skuddueller og bosskampe kan blive.

3 Tankevækkende øjeblikke

Blodsudgydelserne bliver ofte brudt af skærende kontraster i form af tankevækkende og smukke stunder. Man bliver stillet over for vanskelige moralske dilemmaer, når man skal beslutte, om man vil hjælpe de uhyggelige små »Little Sisters« i Rapture eller blot suge dem tørre for det genetiske stof, der gør én selv stærkere.

Og man bliver fuldstændigt opslugt af stemningen, når den unge pige Elizabeth danser henrykt rundt på stranden i Columbia og nyder sin nyfundne frihed. Få spil sender spilleren så meget rundt i følelsesregisteret som BioShock-spillene.

4 Fascinerende universer

De to første BioShock-spil foregår i 1960erne i undervandsverdenen Rapture, mens »BioShock Infinite« foregår i 1912 i den flyvende verden Columbia – to dybt fascinerende utopiverdener, der begge er revet itu af splid, destruktive ideologier og korruption.

Resterne af blændende skønhed, naive håb og store ambitioner om en fager ny verden anes overalt i det smuldrende, dystopiske Rapture, mens spilleren møder Columbia lige midt i en borgerkrig mellem en racistisk herskende overklasse og en underklasse-oprørerbevægelse, der breder sig som en steppebrand i byens gader.

5 Knivskarp samfundskritik

Ken Levine ynder at lade sine BioShock-historier pege på problematiske samfundstendenser i virkeligheden – ganske som god science fiction skal gøre.

De to første BioShock-spil er tydeligt inspireret af den russisk-amerikanske forfatter Ayn Rands værker og hendes objektivisme-ideologi, hvori mennesket først og fremmest bør drives af selviskhed frem for altruisme, og den knuste Rapture-verden er en tydelig kommentar til, hvordan dét projekt ender.

I »Bioshock Infinite« er det i højere grad racisme, nationalisme og religion, der står for skud med byen Columbia som et symbol på, hvad der sker, når en teokratisk politistat vokser ud af religiøst vanvid og klassekamp.

6 Mageløst visuelt design

BioShock-spillene er lige fra Raptures art deco-inspirerede indretning til den amerikanske exceptionalisme, der gennemsyrer alle de opulente bygningsværker i Columbia, en sand fryd for øjet.

Særligt designet af spilfigurer er bemærkelsesværdigt; i de første to spil møder man jævnligt de små, uhyggelige »Little Sisters« og de kolossale »Big Daddy«-monstre, mens det enorme »Songbird«-fugleuhyre og ikke mindst pigen Elizabeth i »Bioshock Infinite« er helt i en klasse for sig. En grafisk tour de force venter alle, der kaster sig ud i disse spil.