Super Mario 3D World« er et perfekt eksempel. Det udkom samtidig med den nye Wii U i 2013, og var så fyldt med lækkert gameplay og opfindsomme features, at det ikke gjorde spor, at det endnu engang handlede om at redde prinsessen fra den onde Bowser.
Noget af det nye i det spil var små, indlagte baner med svampefiguren Captain Toad i hovedrollen, og det vakte tilsyneladende så stor glæde hos udviklerne at arbejde med ham, at de besluttede, at den levende paddehat skulle have sit helt eget spil.
Fremspoling til nu, hvor »Captain Toad: Treasure Tracker« er på hylderne som det seneste spin-off i rækken over titler med udgangspunkt i Mario-universet. Præcis som i hans optræden i »Super Mario 3D World« er kaptajnens baner meget korte og overskuelige – i hvert fald til at begynde med.
Det gælder om at styre den lille paddehat fra start til mål, men finten er, at du frit kan flytte kameravinklen rundt (enten med den analoge styrepind eller ved at flytte hele controlleren rundt og udnytte dens indbyggede gyroskop) og derved ændre perspektivet efter behov. Og behov får du, for banernes tredimensionelle opbygning gør, at blinde vinkler kan fyldes med skatte, hemmelige kontakter og alt muligt andet, der kun kan opdages, hvis du arbejder for det med kameraet.
Ofte gemmer den rigtige udvej på banen sig også på den måde, og derfor handler meget af gameplayet i »Captain Toad« om at lure banernes opbygning og tilpasse kaptajnens løb gennem dem, så han samtidig kan undgå de mange fjender, der naturligvis også lurer for at gøre livet surt for ham. Det kunne hurtigt blive ensformigt, men så er det jo heldigvis, at Nintendos varemærke bliver bragt til bordet: Et overflødighedshorn af kreativitet og opfindsomhed.
Høj klasse
Hver eneste bane af de 80 tilgængelige byder på noget anderledes og innovativt, enten i form af spilmekanik der skal aktiveres, eller en helt ny måde at spille på. Det kan være, at du skal bruge controllerens indbyggede trykfølsomme skærm til at dreje på et håndtag, puste i dens mikrofon for at få en platform til at bevæge sig på banen, eller at du lige pludselig spiller med to Captain Toad’er, som er et spejlbillede på hinanden og derfor kræver millimeterpræcis navigation for at få i mål.
Der er tale om spildesign af meget høj klasse, både på grund af den store variation, men især fordi spillet aldrig bliver for svært på trods af de mange udfordringer. Det er derimod tæt på at være perfekt afbalanceret, som en raffineret blanding af skattejagt, gådeløsning og platformspil. Ret imponerende, ikke mindst når man tænker på at Captain Toad ikke kan hoppe!
Skal man tage sine kritiske briller på, er »Captain Toad: Treasure Tracker« måske lige en anelse for sukkersødt og nuttet i sit udtryk til at føre det helt til tops hos alle aldersgrupper, og hovedpersonen mangler helt klart noget af den pondus, der har gjort Mario til maskotten over dem alle.
Men derudover er det svært at finde fejl. Spillet brillerer med sit innovative banedesign, uhørt store variation, udfordringer som altid bliver klaret, lige i tiden inden frustrationen sætter ind, og et væld af hemmeligheder, skjulte skatte og funklende diamanter, der skal findes før du kan sige, at spillet er helt gennemført.
