Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Utrygheden breder sig tilsyneladende blandt naboerne til teltlejren for asylansøgere i Næstved.
Det fortæller en nabofamilie, som ønsker at være anonyme, til avisen Sjællandske. Situationen er ifølge familien eskaleret så voldsomt, at de har valgt at flytte væk fra området.
»De render rundt i vores haver, kigger ind af vinduer og tager fat i dørhåndtagene. Vores børn har ikke lyst til at være her, og så er det altså for galt,« lyder det fra naboen.
Flere personer fra nabolaget har været samlet for at diskutere løsninger på problemet, ligesom de har skrevet breve til både integrationsminister Inger Støjberg og Langelands Kommune, som står for driften af centeret.
Borgmester i Næstved, Carsten Rasmussen, efterlyser en dato for, hvornår teltlejren kan nedlægges, ligesom Søren Espersen fra Dansk Folkeparti kræver lejren lukket eller flyttet langt væk fra beboelse.
Inger Støjberg oplyser imidlertid, at regeringen ikke har planer om at lukke teltlejren.
Flere naboer har ifølge Sjællandske planer om at flytte fra området, hvis ikke urolighederne omkring teltlejren stopper.