Unge søger tilbage til Koranen

I søgen efter en identitet, som både kan forenes med forældrenes rødder og det samfund, de lever i, vender nogle unge nydanskere sig ifølge forskere mod religionen.

Safaa Abdol-Hamid har aldrig fortrudt den dag, hun valgte at gå med tørklæde. »Jeg følte, at jeg bedre kunne være mig selv, og at min personlighed fik lov til at skinne mere igennem,« fortæller den 27-årige studerende, der ligesom mange andre unge med anden etnisk baggrund end dansk har valgt at fordybe sig i religionen for at finde et ståsted. Foto: Claus Fisker. Fold sammen
Læs mere

Det føles lidt ligesom, når hun oplader sin mobiltelefon. De fem gange i døgnet, hvor hun vender sig mod Mekka og beder til sin gud, Allah.

»Der kommer man ligesom ud over det materielle, ud over stressen og fordyber sig bare fem minutter. Jeg minder mig selv om, at der findes noget større,« fortæller Safaa Abdol-Hamid.

Hun er 27 år, dansk-palæstinenser og kandidatstuderende på Syddansk Universitet, hvor hun læser international virksomhedskommunikation med specialisering inden for arabiske sprog.

Da hun tog hul på teenageårene, rejste de religiøse spørgsmål sig. For selv om hendes familie er muslimer, hvem sagde så, at det var den rigtige vej at gå for hende?

»Jeg begyndte at søge, læse og fordybe mig mere i islam og læste også om forskellige andre religioner,« fortæller Safaa Abdol-Hamid.

»For ét er, at man bare følger noget, fordi sådan har det altid været. Noget andet er, at det skal give mening for mig. Og jo mere jeg læste, jo mere mening gav det,« siger hun.

Hun har valgt islam som sin livsstil. Det har hun gjort sammen med sin familie, og siden den dag, hun som 13-årig tog tørklædet på og begyndte at gå med lange ærmer, har hun aldrig fortrudt det. Det giver hende en følelse af frihed.

»Det skal ikke handle om modeverdenens idealbillede af kvinder. Det skal handle om, hvem jeg er. Jeg følte, at jeg bedre kunne være mig selv, og at min personlighed fik lov til at skinne mere igennem,« forklarer hun.

Ifølge Safaa Abdol-Hamid er en af de væsentligste årsager til den kløft, der findes mellem nogle muslimer og ikke-muslimer i Danmark, at kulturen i hjemlandet og religionens værdier ofte bliver forvekslet med hinanden. Som eksempel fremhæver hun debatten om tvangsægteskab, som ifølge hende er blevet fejlplaceret som en af islams laster.

»Islam forbyder tvangsægteskab. Et ægteskab er ugyldigt, hvis ikke begge parter er gået ind til det af egen fri vilje,« siger hun.

Derfor er tvangsægteskab nærmere en kulturel last end en religiøs, og fænomenet har i højere grad knyttet sig til de første generationer, da de kom til Danmark.

»Nogle minoritetsgrupper har måske ikke rigtig pakket kufferten ud. Rent fysisk har de opholdt sig i Danmark, men mentalt ville de gerne tilbage til hjemlandet,« siger hun.

Måske tager det generationer at flytte helt ind. I hvert fald er det en anden og ny situation med den gruppe af unge nydanskere, hun selv er en del af.

»Jeg oplever, at flere i min generation i højere grad er i stand til at se sig selv som en del af det danske fællesskab og træffe beslutninger med afsæt i det,« siger Safaa Abdol-Hamid.

For hende var det ikke forældrenes etniske rødder, hun fandt religionens svar i. Det var i hendes egne studier af den. Hun repræsenterer den gruppe af unge nydanskere, der er her for at blive. Den gruppe, som allerede har pakket deres kuffert ud.

»Jeg oplever, at vi i min omgangskreds er mere bevidste om, hvad vi vil. Vi anser os selv som danske og muslimer. Og det hænger fint sammen,« siger hun.

Religion giver identitet

Når unge nydanskere vokser op og begynder et voksent liv i det danske samfund, der ikke altid har meget tilfælles med forældrenes baggrund, havner mange i et eksistentielt dilemma, forklarer Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet.

»Når man bliver placeret mellem en kultur som den danske med moderne livsformer og en meget traditionsbunden kultur, så opstår der et spændingsfelt, som skal håndteres,« siger han.

I en søgen efter en identitet, som kan rumme begge dele, vender nogle unge nydanskere sig mod religionen.

»Vi ser også fra andre lande, at der er nogle unge, som bruger det religiøse som et ståsted og en måde at identificere sig på i forhold til deres forældres baggrund og i forhold til det samfund, som de er i nu,« supplerer Brian Arly Jacobsen, religionsforsker på Københavns Universitet.

For kvindernes vedkommende er tørklædet et af de vigtigste religiøse symboler, men det er også et symbol, som ofte har været til debat i Danmark. Netop derfor bærer den unge generation af kvinderne i nogle tilfælde tørklædet som en slags protest.

»Tørklædet symboliserer mange ting i en dansk kontekst. Når det bliver diskuteret, fremstiller en stor del af det politiske segment tørklædet som noget, der hører til en patriarkalsk kultur, hvor kvinden bliver undertrykt, når de bærer tørklædet,« siger Brian Arly Jacobsen.

»Men ved helt frivilligt at bære tørklæder, signalerer de, at man sagtens kan bære det muslimske tørklæde og vise, at man er muslim, uden at være undertrykt.«

Søger mod det oprindelige islam

Når nogle unge muslimer søger religionen, skal det ikke ses som om, at de søger tilbage mod en traditionel forståelse af den. I virkeligheden står den unge generation nærmere for en reformulering af forståelsen af islam, som forældrene ikke kender til, siger Brian Arly Jacobsen.

»Det er simpelthen en måde at søge hen mod en forståelse af det, forældrene kommer fra, men samtidig er de udmærket klar over, at de ikke er religiøse på den samme måde, som forældrene var religiøse på. De forsøger at tolke religionen ind i en ny kontekst,« forklarer han.

Safaa Abdol-Hamid er dansk-palæstinenser. Det betyder meget for hende, at bindestregen er med. For selv om hun har en palæstinensisk baggrund, er hun jo opvokset i Danmark. Hun føler sig som en dansker.

»Der er blevet sat så mange ord på, hvad vi med en anden etnisk herkomst er for nogen,« siger hun.

»Og med bindestregen kan vi være begge dele ligeværdigt. Vi behøver ikke at vælge det ene fremfor det andet – man kan være både-og. Og det er jo også det, mange af os føler, at vi er. Vi er begge dele,« siger hun.

Hun har brugt mange år af sit liv som aktiv i foreningen Grænseforeningen, hvor medlemmerne har diskuteret, hvorfor det er vigtigt at være bindestregsdansker.

Den slags foreningsliv viser ifølge Brian Arly Jacobsen, at unge nydanskere skaber en form for islam, der passer til det vestlige samfund, de lever i.

»Det er faktisk ganske relevant at tale om et dansk islam, fordi det er jo især andengenerations-efterkommere af muslimske indvandrere, som skaber den her nye form for islam. Det kan godt virke, som om nogle af dem er mere religiøse end deres forældre, og i nogle sammenhænge kan vi faktisk se, at de er mere religiøse,« siger Brian Arly Jacobsen.

»De søger tilbage mod Koranen, mens det islam, som forældrene har været en del af, ofte har været en lokal, national fortolkning af islam, som har haft nogle traditioner, der ikke nødvendigvis har haft ret meget med islam at gøre,« siger Brian Arly Jacobsen.

»De søger egentlig tilbage mod det, som de opfatter som det oprindelige islam.«