Hizb ut-Tahrir tiltrækker rodløse unge

I jagten på identitet og anerkendelse søger nogle unge nydanskere mod ekstreme religiøse og politiske grupper som Hizb ut-Tahrir, der henvender sig unge ved at tilbyde dem »svaret på alt«.

»Hvis man ikke hører til andre steder, er det nemt at blive hjernevasket af religiøse kræfter. Og her er Hizb ut-Tahrir den bevægelse, som i øjeblikket står stærkest og har flest tilhængere blandt de unge muslimer,« siger integrationskonsulent, forfatter og debattør Mehmet Yüksekkaya. Her demonsterer medlemmer af organisationen foran den amerikanske ambassade i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Når skolelæren og klassekammeraterne spurgte, vidste han ikke helt, hvad han skulle svare.

»Hvorfor må man ikke drikke alkohol? Hvorfor skal man gå tildækket som muslimsk kvinde?«

For selv om han var muslim, var han jo ikke specielt religiøs, og han følte egentlig ikke, at han kunne argumentere for, hvorfor han levede, som han gjorde.

Som 16-årig dukkede svarene op for Amir. Han stiftede bekendtskab med den yderligtgående, islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir.

»På en eller anden måde tilfredsstillede de begge mine behov på det tidspunkt. Både identitetsspørgsmålet, men også med hensyn til såkaldte intellektuelle argumenter for, hvorfor jeg troede på de ting, som jeg gjorde. Det var det tomrum, Hizb ut-Tahrir udfyldte. Jeg vidste, hvor jeg hørte til,« fortæller Amir.

Ifølge integrationskonsulent, forfatter og debattør Mehmet Yüksekkaya giver organisationen Hizb ut-Tahrir de unge en ny måde at anskue det danske samfund på, et samfund som måske ikke har levet op til forventningerne.

»Hvis man ikke hører til andre steder, er det nemt at blive hjernevasket af religiøse kræfter. Og her er Hizb ut-Tahrir den bevægelse, som i øjeblikket står stærkest og har flest tilhængere blandt de unge muslimer,« siger han.

»Det blev for ekstremt og for snævert«

I april profilerede organisationen sig under et stormøde med overskriften »Hvordan løser islam bandekriminalitet?«. Konklusionen var, at den optrappede bandekriminalitet var et resultat af den vestlige kulturs stræben efter materiel rigdom.

»De er så gode til at bruge en aktuel begivenhed som anledning til at præsentere løsningen på, hvad der nu måtte være af »muslimske konflikter«. Det gør de altid,« siger forsker på Syddansk Universitet, Kirstine Sinclair, der har skrevet en ph.d.-afhandling om Hizb ut-Tahrir.

»Men de drejer lynhurtigt fokus over på deres eget politiske projekt og får kalifatet til at fremstå som løsningen på alting. Det kan de gøre med alt muligt – med sager om sexmisbrug fra Tønder, borgerkrigen i Syrien og deltagelse ved kommunalvalget.«

Og det gør organisationen særligt attraktiv for unge muslimer.

»Mange unge kan blive imponerede af oplevelsen af at få svaret på alting. Og ikke nok med det. De får også et helt kodeks for, hvordan de skal opføre sig og gøre bestemte ting. For mange søgende unge mennesker kan det være en kæmpe befrielse,« siger hun.

Til at begynde med var det også en befrielse for Amir, at folkene i Hizb ut-Tahrir kunne give ham svar på hans spørgsmål. Men efter nogle år blev det frustrerende.

»Det blev for ekstremt og for snævert. Pludselig følte jeg, at min loyalitet tilhørte en sekt og ikke en verdensreligion,« siger Amir. I dag er det to år siden, at han brød med organsationen. Selv om religion stadig betyder meget for ham, er det nu på et åndeligt plan, og det adskiller sig fra den måde, han tidligere praktiserede den på.

»Intellektuelt forsøger Hizb ut-Tahrir at legitimere og overbevise en om, at man bør leve et islamisk liv. Så mange bliver faktisk religiøse i kontakten med partiet. Men det er på en ekstrem og politisk måde,« siger Amir.

Amir optræder med pseudonym i artiklen, men hans rigtige navn er kendt af redaktionen.