Tommy lavede et opslag på Facebook og satte gang i en annoncørflugt

Spontane opslag og kampagner på de sociale medier får firmaer til at gentænke, hvor de lægger deres annoncekroner. Det mærkede Den Korte Avis i denne uge.

"Klar, skarp, seriøs". Med disse ord bliver læserne budt velkomne til Ralf Pittelkow og Karen Jespersens nye nyhedssite "Den Korte Avis", som åbnede søndag morgen. Blandt eksperter er der enighed om, at konceptet er rigtigt udtænkt, ikke mindst fordi avisen er relativt omkostningslet, men på indholdssiden er der et stykke vej til intentionerne. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Tommy Kirkegaard er 44 år og sygeplejerske. Da han onsdag var på Facebook, stødte han på et link til en artikel, der fangede hans interesse. Han klikkede på linket og endte på Den Korte Avis’ website.

»Det var et indlæg fra en mand, der havde set en afrikansk person tale i telefon på Strøget og derfor var overbevist om, at manden var ved at inviterere hele Afrika til Danmark,« fortæller Tommy Kirkegaard.

På websitet mødte han også en annonce fra Nordea.

»Jeg er kunde i Nordea, og jeg ønsker ikke at være med til at finansiere Den Korte Avis, så jeg lavede et opslag på bankens hjemmeside. Jeg regnede ikke med, at det ville få ­nogen særlig opmærksomhed – jeg regnede dårligt med, at Nordea ville svare,« siger Tommy Kirke­gaard, hvis opslag havde følgende ordlyd:

»Reklamerer I (og dermed støtter) virkelig Den Korte Avis? Støtter I andre racistiske hjemmesider?«

Men opslaget fik i den grad opmærksomhed. Nordea meldte i løbet af et døgn ud, at de ikke længere vil annoncere hos Den Korte Avis. Og en lang række virksomheder fulgte trop. Det gælder blandt andet Telia, Just Eat, Ikea, Elgiganten, Læger Uden Grænser, YouSee, Alm. Brand og Spies.

Flugten fra Den Korte Avis

Det er især folk på Facebook og Twitter, der med hashtagget #StopFundingHateDK og personlige opslag på virksomhedernes sociale profiler, der har startet en flugt fra at blive forbundet med Den Korte Avis. Den Korte Avis er kontroversiel på grund af en islam- og indvandringskritisk linje.

Websitet er også blevet kritiseret for ikke at være tilmeldt Pressenævnet, så man ikke kan klage over indholdet. Den Korte Avis har tidligere blandt andet koblet de mange stenkast fra motorvejsbroer sammen med Islamisk Stat, dog uden at have belæg for det, lød det fra flere kritiske røster.

Det er dog ikke kun kritik, som netmediet har fået. DF-formand Kristian Thulesen Dahl opfordrede på partiets årsmøde i september sine medlemmer til at læse nyheder og »en masse guldkorn« på Den Korte Avis, som ifølge ham er et medie, der giver et »bedre faktuelt grundlag for at diskutere ting«.

Hos Den Korte Avis har de i forbindelse med annoncørflugten også givet udtryk for, at det er et mindretal i befolkningen, der forsøger at få ram på netmediets synspunkter via annonce­kroner.

Annonceflugten er udtryk for en international tendens, og der bliver næppe sidste gang, at vi ser firmaer flygte fra platforme, som brugergrupper på de sociale medier ikke bifalder. Det mener CEO i Danmarks største media­bureaugruppe GroupM, Jonas Hemmingsen, der har kunder som ikke længere vil have ­reklamer på Den Korte Avis.

»I dag er det blevet nemmere for forbrugere at give feedback og etablere en folkebevægelse mod et medie eller mod et synspunkt. Og jeg synes, det er fornuftigt, at virksom­hederne lytter til deres kunder og ser på, hvordan de forholder sig til forskellige nyheds­medier. Virksomhederne siger med det her, at de godt er klar over, at de også har et ansvar i samfundet,« siger han.

Lego droppede engelsk avis

Jonas Hemmingsen mener, at tendensen tog fart i USA under valgkampen, hvor diskussionen om falske nyheder og holdningsprægede medier har fyldt meget.

»Det er en problemstilling, som jeg tror, alle medier, annoncørere og rådgivere for annoncørere bliver nødt til at forholde os til. Det har man ikke rigtig skullet tidligere, hvor hæder­kronede medier på en eller anden måde var garant for kvaliteten. Men de dage er ovre,« siger GroupM-direktøren.

Et andet medie, der har mærket en vrede rejse sig, er den britiske tabloidavis Daily Mail.

En oprørt familiefar skrev i november et åbent brev til den danske legetøjsgigant Lego. I brevet udtrykte han sin frustration over Legos kampagne i Daily Mail, hvor der fulgte en lille pakke Lego med avisen. Faren påpegede, at avisen med sin stærkt indvandrerkritiske journalistisk spreder had, og der gik ikke en uge, før samarbejdet mellem Lego og Daily Mail ophørte.

»Det er en ny virkelighed, og det er bemærkelsesværdigt«

Eksemplet med Daily Mail og Den Korte Avis, hvor mediets journalistiske profil bliver vurderet af annoncørerne, er ifølge direktør i medie­bureauet Carat, René Westendahl, ikke lige så udbredt herhjemme som i udlandet, da størstedelen af danske medier generelt har nogle høje etiske standarder.

»Men der er kommet et øget fokus på dette. Og det er helt klart noget, vi oftere diskuterer med vores kunder,« siger han.

Ralf Pittelkow kaldte torsdag annonceflugten for et »uhørt angreb på ytringsfriheden og demokratiet i Danmark«. Det vil direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, dog ikke kalde de seneste dages annoncørflugt.

»Men det har ikke som sådan noget at gøre med et angreb på ytringsfriheden. Der er ingen, der har krav på annoncekroner. Hvis annoncører ikke mener, at en given publikation passer til deres brand, så kan de selvfølgelig fravælge at annoncere i den,« siger tænketank-direktøren.

Alligevel mener han, at de seneste dages annonceflugt er tankevækkende.

»Det er en ny virkelighed, og det er bemærkelsesværdigt, at så mange annoncører så hurtigt er fulgt efter Nordea. Spontane shitstorme kan få en enorm betydning for medier og måske også på sigt for pluralismen i den politiske debat. Særligt hvis annoncørerne trækker sig fra medier, der præsenterer en bestemt side i debatten,« siger Jacob Mchangama.

Tommy Kirkegaard har ikke for vane at lave kritiske opslag på virksomheders hjemme­sider:

»Jeg tror faktisk, at det er første gang. Jeg synes, at det er positivt, at man som almindelig borger kan råbe omverdenen op. Det er fedt, at man kan rykke noget og gøre sin indflydelse gældende andet end hvert fjerde år, når man skal ned at stemme.«