»Tænk, at hun lever. Filippa lever, og hun er dejlig«

Da Gentofte Hospital satte gang i en fødsel med stoffet Misoprostol, havde bivirkninger fra medicinen nær slået både mor og barn ihjel. I dag er pigen tre et halvt år og hjerneskadet.

Tre-årige Filippa, der her ses sammen med sine forældre,Troels og Sine Radmer Jensen, fik en hjerneskade under fødslen, fordi lægerne gav Filippas mor lægemidlet Cytotec. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Troels Radmer Jensen ventede og ventede og ventede. Helt uvidende om sin kones tilstand inde på en af operationsstuerne på Gentofte Hospital.

Hun var dagen før blevet sat i gang med sin fødsel med et lægemiddel med aktivstoffet Misoprostol uden nogen information om mulige bivirkninger og sendt hjem fra hospitalet. De var kun akkurat nået ind på hospitalet kort efter midnat, før fostervandet gik. Klokken 2.06 faldt fostrets hjertelyd, samtidig fik Sine voldsomme smerter fra maven, og barnet, der ellers var på vej ned, blev nærmest suget op. Kort efter blev Sine bedøvet.

»Det sidste jeg hørte var: Rød lampe. Armen ud. Så var jeg væk.«

Sine fik foretaget akut kejsersnit, imens Troels måtte vente på gangen udenfor.

Omsider kom en ældre kvindelig læge og gav ham noget information:

Sine havde mistet 5,5 liter blod under operationen. Livmoderens bagvæg var bristet. En uhyre sjælden komplikation i forbindelse med en fødsel.

Datteren Filippa havde været livløs på grund af iltmangel, da hun kom til verden. Nu var datteren genoplivet, men stadig ikke stabil.

Begge var i livsfare, og Troels måtte træffe et valg: Ville han med den hidkaldte baby-ambulance, som skulle bringe Filippa ind til nedkøling på Rigshospitalet, eller ville han blive hos Sine, som også svævede mellem liv og død?

Troels valgte Sine, som måtte gennemgå endnu en operation for at standse blødningen. Først derefter blev de atter forenet med Filippa på Rigshospitalet, hvor deres datter blev varmet op igen og stille og roligt fandt tilbage til livet.

Først sagde lægerne, at en scanning af Filippas hjerne ikke viste tegn på skader, og de nåede akkurat at meddele deres forældre den gode nyhed, før de blev kaldt til et nyt møde med lægerne: De havde kigget på scanningsbillederne igen. Der var tegn på skader i den del af hjernen, der styrer motorikken. Filippa var spastisk i let grad.

Men det var en anden følelse, der fyldte mest hos forældrene:

»Tænk, at hun lever. Filippa lever, og hun er dejlig,« siger Trols Radmer Jensen.

»Et hændeligt, men uforklarligt uheld«

Lægerne kunne ikke give nogen forklaring på, hvad der var sket.

»De havde aldrig set noget lignende, sagde de. Det var et hændeligt, men uforklarligt sort uheld, omtrent som at få en flyvemaskine i hovedet, når man går tur på gaden. Det sagde de, og vi troede dem,« siger Sine.

I den tro gik de i næsten to år.

Det var først, da en af bedsteforældrene i en udsendelse i Danmarks Radio hørte om kritik af igangsættelse af fødsler med lægemidlet Cytotec med aktivstoffet Misoprostol, at Troels og Sine kom på andre tanker.

Indslaget handlede om, at lægemidlet Cytotec hvert år bruges til at sætte flere tusinde danske kvinder i gang med at føde. Det sker, selv om Cytotec ikke er godkendt til sådan en brug. For lægemidlet er udviklet og godkendt til at behandle mavesår. Men det har den afledte effekt, at det fremprovokerer veer hos kvinder, og derfor bruger lægerne det til at sætte skub i fødsler, når kvinder går over termin.

Men Cytotec kan i sjældne tilfælde give alvorlige bivirkninger, og en af disse er netop, at livmoderen brister.

Kun ved et rent tilfælde hørte Sine og Troels om indslaget, om Cytotec, og om de bivirkninger, der mindede om Sines fødsel. De undrede sig, da de så Anne Mette Dons, tilsynschef for Sundhedsstyrelsen, blive citeret for, at der vist ikke var danske eksempler på alvorlige bivirkninger. Til gengæld medvirkede et par kritiske jordemødre i indslaget.

Sine og Troels rekvirerede journalen. Deri stod, at Sine havde fået Cytotec. De besluttede sig for at klage og blev derefter indkaldt til et møde med lægerne, som afviste alt, fortæller Troels:

»De lod forstå, at jordemødrene var ude i et korstog mod et udemærket produkt. De frikendte Cytotec og sagde, at det sikkert var sket alligevel. De forsøgte at lukke sagen, de bad os ovenikøbet standse en eventuel klagesag ved at sætte et par krydser på en formular under mødet.«

Men parret udbad sig betænkningstid.

En uge før Filippa fyldte tre år nåede Troels og Sine akkurat at klage til Patientforsikringen takket være en af de kritiske jordemødres hjælp.

Skade er sket pga. brug af Cytotec

I sidste uge modtog de så afgørelsen fra Patientforsikringen, der bedømt ud fra lov om klage- og erstatningadgang inden for sundhedsvæsnet kæder Filippas hjerneskade direkte sammen med brugen af Cytotec:

»Filippas skade i form af iltmangel som følge af den bristede livmoder er omfattet af loven. Patienten er berettiget til erstatning, hvis bivirkningerne er værre, end man med rimelighed bør acceptere set i forhold til alvoren af den sygdom, som behandles med lægemidlet. Det er vores vurdering, at den opståede bristning af din livmoder med overvejende sandsynlighed er forårsaget af egenskaber ved lægemidlet Cytotec.«

I afgørelsen lægger Patientforsikringen vægt på, at risikoen for livmoderbristning forøges tre til fire gange, hvis der under fødslen stimuleres med Cytotec, og det har »ført til bristningen af din livmoder og til skaden på Filippa«.

Og videre: »En livmoderruptur går ud over, hvad du og Filippa med rimelighed bør acceptere i forbindelse med igangsættelse af en fødsel.«

Det bliver samtidig slået fast, at skaden er opstået som følge af lægemidlet og ikke af fejl i behandlingen. Der var altså ikke tale om, at lægerne gav en for høj dosis eller på anden måde anvendte medicinen forkert.

Som Berlingske beskrev i går, har Sundhedsstyrelsen kendskab til flere sager, hvor medicinen er anvendt forkert, og advarede derfor i et brev til landets fødestuer i januar mod forkert brug af lægemidler med Misoprostol. Filippa modtager en erstatning på et betydeligt beløb, og forsikringen lægger op til, at dette beløb endda kan forhøjes. Forældrene ønsker ikke at offentliggøre beløbets størrelse.

Fødeafdelingen på Gentofte Hospital er siden lukket. Derfor henviser hospitalet til Region Hovedstaden for en kommentar.

Kristian Antonsen, formand for sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik under Region Hovedstaden, beklager, at Troels og Sine ikke føler, at de fik ordentlig besked om de alvorlige sjældne bivirkninger ved Cytotec.

»Vi forstår, at de involverede ikke føler sig godt informeret. Det giver anledning til to ting: En enorm ærgrelse over hvis det ikke er sket. Det er vi selvfølgelig kede af, men jeg er sikker på, at det ikke har været hensigten, ligesom jeg er sikker på, at det ikke har været hensigten at forhindre en klage. Tværtimod har vi et system, hvor vi hjælper folk med at klage. Den anden ting er, at jeg er sikker på, at sagen vil blive taget op i rådet. Om sagen så får konsekvenser, må vi først diskutere.«

Tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons, har endnu ikke læst afgørelsen og kan derfor endnu ikke svare på, om den vil få myndighederne til at reagere over for brugen af lægemidler med Misoprostol.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at i Danmark er udbetaling af erstatninger uden sammenhæng til skyldsspørgsmål og af, om der er sket fejl. Jeg har ikke læst den pågældende afgørelse og kan derfor ikke kommentere den.«

Formanden for landets fødselslæger i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge Kresten Rubeck Petersen, meddeler, at han ikke ønsker at kommentere enkeltsager.

»Der kan sidde mange andre som os«

Troels og Sine fokuserer på hverdagen med Filippa og hendes storebror. Hun er en glad og kvik pige, som nogle gange er frustreret over, at hendes motorik gør det svært for hende at spise pænt. Hun falder også meget.

Nogle gange gør det ondt for forældrene at se, at de andre hele tiden vil lege fangeleg med hende i børnehaven, fordi hun er så nem at løbe fra. Mens hun er den bedste i specialtilbudet, som hun går i én gang om ugen, er hun motorisk den svagest udviklede i daginstitutionen.

»Jeg tager stadig mig selv i håbe på, at hun en dag kan det samme, som de andre. Men jeg ved inderst inde godt, at det ikke kommer til at ske,« fortæller Sine.

Troels føler nok, at det er på tide, at Sundhedsstyrelsen og lægerne vågner op.

»Der kan sidde mange andre som os. De kan også tro, at de har fået en flyvemaskine i hovedet, fordi de hverken er informeret om bivirkningerne før igangsættelsen eller har fået den rigtige forklaring bagefter.«