Studerendes frafald koster halv milliard

Der er for lidt sammenhæng mellem teori og praksis. Det er en medvirkende årsag til, at studerende får dårlige oplevelser i praktikken. FTF ønsker flere uddannede praktikvejledere.

FTFs formand, Bente Sorgenfrey, råber vagt i gevær og ønsker flere midler til uddannelse af praktikvejledere. Foto: Torkil Adsersen Fold sammen
Læs mere

Det koster samfundet 511 mio. kroner årligt, at der er så mange studerende, der hvert år springer fra uddannelser som lærer, sygeplejerske eller pædagog. I de seneste tre år er gennemsnitligt 24 procent af de studerende på uddannelserne til professionsbachelor faldet fra.

Flere undersøgelser har samstemmende vist, at det alt for ofte går galt, når de studerendes teori fra klasseværelset møder virkelighedens børn, patienter eller klienter ude i praktikken. Derfor mener hoved­organisationen FTF, at praktikken skal have et kvalitetsløft gennem flere uddannede praktikvejledere, som kan skabe den nødvendige sammenhæng mellem teori og praksis.

»Frafaldet koster frygteligt meget, så potentialet er meget stort. Det er penge, der kommer godt igen, hvis man vil investere i bedre praktikvejledning. De unge lægger vægt på den håndholdte indsats fra deres praktikvejleder, og for os er der ikke tvivl om, at bedre uddannede praktikvejledere vil være med til at fastholde nogle i uddannelsen,« mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, som repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

FTF mener, at regeringen bør prioritere flere uddannede praktikvejledere i forhandlingerne om finansloven.

»I øjeblikket foregår der en så skarp prioritering ude i kommunerne, at det aldrig vil blive til noget, hvis pengene skal findes der. Derfor har vi ønsket, at det var en del af finanslovsforhandlingerne. Det burde kunne lykkes,« siger Bente Sorgenfrey.

»Vi har erfaring for, at jo dygtigere praktik­vejlederne er, des bedre er de til at fastholde de studerende. Derudover kan vi ud fra tidligere undersøgelser se, at det nedbringer frafaldet, hvis der er god sammenhæng mellem den teori, de studerende lærer på uddannelsen og deres praktikforløb. Det er vigtigt, at de har en dygtig praktikvejleder, som har en indsigt i det, der undervises i på uddannelsen.«

Langt mellem uddannede vejledere

Praktikken på professionsbacheloruddannelserne fylder fra godt fire måneder op til et år af uddannelsen, men mange studerende oplever, at de under praktikforløbet mangler kompetent, faglig sparring.

På de sundhedsfaglige uddannelser til for eksempel sygeplejerske, er der i dag krav om, at vejlederne skal have en praktik­vejlederuddannelse, men alligevel er det blot 40 procent, der har det. På pædagog­uddannelsen er knap hver tredje vejleder uddannet, på socialrådgiveruddannelsen er det 20 procent, mens læreruddannelsen skraber bunden med knap fem procent.

Det største frafald på læreruddannelsen opstår netop omkring første praktikperiode, fortæller de lærerstuderendes formand, Bob Bohlbro.

»Det er et enormt stort problem. Praktikken er den største årsag til frafald for os, og samtidig kan vi i vores praktikevaluering for den nye læreruddannelse se, at en uddannet praktikvejleder er det, der har størst betydning for at forbedre læreruddannelsen,« siger han.

Ifølge aftalen om den ny læreruddannelse skal alle skoler have mindst én uddannet praktiklærer inden udgangen af 2014, men det er langtfra tilstrækkeligt, mener Bob Bohlbro.

»Man har absurd lave forventninger. På sygeplejeuddannelsen har man et krav om, at man skal have en seks ugers klinikvejleder­uddannelse, og på lærer­uddannelsen har man et mål om et par dages uddannelse,« siger Bob Bohlbro.

Mangler 5.400 vejledere

FTF har beregnet, at der skal uddannes 5.400 praktikvejledere på professionsbachelor­uddannelserne, hvis alle vejledere skal være uddannede. Men problemet er, at praktikvejleder­uddannelsen ikke umiddelbart kommer arbejdspladsen til gode.

»Efteruddannelsen skal prioriteres inden for en begrænset økonomisk ramme, og en praktikvejlederuddannelse er ikke så synlig. Problemet opstår ikke for arbejdspladsen men for den studerende, som kunne have fået mere ud af praktikforløbet,« siger Lars Granhøj, der er konsulent i FTF.

Blandt de studerende, der har overvejet at afbryde deres uddannelse, er der forholdsvis flere, der oplever dårlig sammenhæng mellem teori og praksis, end blandt de øvrige studerende, viser en undersøgelse fra AKF af professionsbacheloruddannelserne fra 2009.