Unge vælger uddannelse efter jobmulighed

Over 91.000 har i år søgt ind på de videregående uddannelser, og ifølge studiechefen ved Syddansk Universitet er de unge blevet mere opmærksomme på at søge uddannelser, der bagefter kan give et job.

Mere end 91.000 har søgt ind på de videregående uddannelser i år.
Læs mere
Fold sammen

Igen i år har rekordmange unge søgt ind på de videregående uddannelser, og de er blevet mere opmærksomme på at søge studieretninger, hvor de bagefter kan få et arbejde.

I går udløb fristen for at søge ind på de mellemlange og lange uddannelser på alt fra universiteterne til erhvervsakademierne, og hele 91.231 ansøgere havde, da fristen udløb ved middagstid, søgt om optagelse. Det er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet fire procent flere end sidste år, da 88.040 søgte ind. Ministeriet kan først søndag oplyse, hvor mange der har søgt de enkelte institutioner og uddannelser. Men på Syddansk Universitet (SDU) kunne studiechef Morten Hansen allerede lørdag konstatere, at der samlet er omkring 16.000 ansøgninger til SDU i år.

På samme måde kan en uddannelsesinstitution som Københavns Erhvervsakademi, KEA, melde om en stigning i ansøgertallet på næsten ti procent i forhold til sidste år. Omvendt kan professionshøjskolerne melde om 13 procent færre ansøgninger til læreruddannelsen, mens sygeplejerskeuddannelsen oplever en stigning på hele 29 procent i antallet af ansøgninger.

Morten Hansen oplyser, at det i særdeleshed er de mere erhvervsrettede uddannelser såsom civilingeniør- og erhvervsøkonomuddannelserne, der oplever stigninger. Altså nogle af de uddannelser, som bl.a. det private erhvervsliv efterlyser flere kandidater fra.

»Det ser ud, som om vores ansøgere har været opmærksomme på den megen debat om, hvorvidt vi uddanner til det private erhvervsliv, og på om de studerende kan få et job i den anden ende. De unge bliver i stigende grad opmærksomme på, hvad deres uddannelser kan føre til et arbejde,« siger han.

Uddannelsernes kvalitet skal forbedres

Ud af sidste års 88.040 ansøgere blev 63.525 optaget på de videregående uddannelser. Ifølge tal fra Uddannelses- og Forsknings-ministeriet vil 60 procent af ungdomsårgangen 2012 leve op til regeringens målsætning om at tage en videregående uddannelse, ligesom 25 procent af dem vil efterleve målsætningen om at tage en kandidatuddannelse.

»Der er nok ikke behov for, at vi vækster i universitetssektoren de kommende år. Vi skal gå efter at forbedre kvaliteten yderligere på vores uddannelser, og vi skal sikre en tættere kontakt til erhvervslivet,« siger Morten Hansen.

Meldingen er næsten den samme fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»Nu gælder det om at sikre, at de også får en uddannelse af en meget, meget høj kvalitet, så de ikke bliver uddannet til arbejdsløshed,« siger hun til BNB:

»Jeg håber, at søgningen er bred. Jeg har gjort meget for at tale op, at vi har forskellige gode uddannelser i Danmark. Erhvervsakademierne er nogle af dem. En universitetsuddannelse er ikke det eneste rigtige.«

Professionshøjskolerne oplever for sjette år i træk, at de får flere ansøgninger. I år 12 procent flere end sidste år. 33.291 ansøgere har søgt dem som første prioritet.

Faldet i ansøgninger til læreruddannelsen bliver bl.a. forklaret med, at ansøgere med et karaktergennemsnit under syv nu skal søge gennem kvote 2 og til samtale for at blive optaget.

»Det er selvfølgelig ærgerligt med færre ansøgninger til så vigtig en profession, men vi regner til gengæld med, at de studerende, som kommer ind, i højere grad har de nødvendige forudsætninger og motivation for at gennemføre uddannelsen,« siger formanden for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, i en pressemeddelelse.