Færre drømmer om at blive skolelærer

Et markant fald i antallet af ansøgninger til læreruddannelsen kan hænge sammen med den negative omtale af skolereformen, lyder en forklaring.

ARKIVFOTO. Undervisning i dansk og matematik i en 2. klasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Lørdag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse for i år.

Og selv om det samlede antal af ansøgere slår alle rekorder, så er der i hvert fald en uddannelse, som har fået færre ansøgninger, end den plejer. Det er læreruddannelsen, hvor de første opgørelser peger på, at der er sket et fald i antallet af ansøgninger på 13 procent sammenlignet med sidste år. Det viser en opgørelse fra Danske Professionshøjskoler, som uddanner landets lærere.

Harald Mikkelsen, formand for professionshøjskolerne, mener, at det i høj grad hænger sammen med, at læreruddannelsen sidste år blev ændret og at kravene til læreruddannelsen er blevet skærpet, så de kommende lærere skal have et gennemsnit på 7 fra gymnasiet for at søge ind via kvote 1.

»Vi har forhøjet kravene til at komme ind, så man nu skal have et højere snit for at blive optaget. Samtidig har der været en negativ diskussion af folkeskolereformen i offentligheden, og det tror jeg også har noget med faldet at gøre. Det kan have afholdt en del fra at søge ind på læreruddannelsen, fordi de ikke føler, de ved, hvad der venter dem rent arbejdsmæssigt, når de er færdige med at læse,« siger han.

Udviklingen kommer ikke bag på forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»Det regnede jeg med. Vi har sat nogle skrappere krav, sådan så dem, der havde læreruddannelsen langt nede på listen, og som måske søgte ind på læreruddannelsen for en sikkerheds skyld, nu ikke længere søger. Det er helt udmærket, at det er dem, der er motiverede for at tage en læreruddannelse, som skal ud og lære vores børn de fornødne kompetencer,« siger hun.

Harald Mikkelsen mener heller ikke, at det er negativt, at der bliver stillet højere krav til fremtidens lærere. Det kan tværtimod være med til at hæve uddannelsens renomme og prestigen ved at være lærer, påpeger han.

»Vi har fået en rigtig god ny uddannelse, og når først det rygtes, og det tager erfaringsmæssigt et par år, så vil det være en fordel, at man har skærpet kravene. Vi vil få nogle stærke og motiverede studerende, vi kan allerede se tendenser, der går i den retning, baseret på det første år med den ændrede uddannelse,« siger formanden for Danske Professionshøjskoler.

Han håber, at der i de kommende år vil ske en stigning til søgningen på læreruddannelsen, så der ikke opstår mangel på skolelærere.

Selv om karakterkravet til læreruddannelsen er hævet, så betyder det ikke, at det er umuligt at blive optaget med et karaktergennemsnit under 7. Så kan man i stedet søge ind via kvote 2, hvor man skal igennem en samtale for at blive optaget.

Danske Professionshøjskoler kan endnu ikke sige, præcis hvor mange personer, der er søgt ind på læreruddannelsen. Det omtalte fald dækker antallet af ansøgninger, men ikke ansøgere, da samme person kan have søgt ind på flere seminarier.

30. juli får alle ansøgere til uddannelser via både kvote 1 og 2 svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse.