Stor våbenhandel blev aftalt på markedsplads på det mørke net

Special agent fra Homeland Security i USA vidner i retssag i Horsens og betegner kommunikation som avanceret.

Salg af i alt 83 skydevåben blev der på den mørke del af internettet indgået aftale om. Sælgerne var i virkeligheden politifolk i USA. Fire mænd og en kvinde med bopæl i Sverige er nu tiltalt for dels at have købt og dels hentet nogle af de mange våben i Danmark. (Arkivfoto) Heinz-Peter Bader/Reuters Fold sammen
Læs mere

På en berygtet markedsplads på den mørke del af internettet fik amerikanske politifolk, der optrådte som sælgere af våben, kontakt med svenske købere. Resultatet er en stor straffesag i Danmark. Den handler om køb af 83 skydevåben.

Kontakten opstod på en hjemmeside med navnet Berlusconi, som blev lukket efter en indsats af Europol og italiensk politi sidste år.

Netop på Berlusconi på the Dark Web har undercoverbetjente fra politienheden Homeland Security Investigation (HSI) i USA flere gange ledt efter kriminelle. Det fortæller special agent Christopher Diorio fredag i Retten i Horsens.

»Hjemmesiden tillod sælgere og købere at udveksle næsten alle ulovlige varer, man kan forestille sig,« siger Christopher Diorio til nævninger og dommere.

Hvis de amerikanske politifolk efterforsker mod en køber, optræder de som sælgere. Enten overtager de den profil, som en anholdt har benyttet sig af, og fortsætter den anholdtes ulovlige aktiviteter. Eller også opbygger betjentene en persona, en falsk profil.

»Som oftest vil vi samarbejde med andre politimyndigheder, hvis vi ikke har jurisdiktion, og så vil vi gennemføre det, vi kalder en kontrolleret leverance,« siger den amerikanske betjent.

Netop to kontrollerede leverancer af skydevåben i Vamdrup og på en rasteplads ved Skanderborg var, hvad den konkrete efterforskning førte til i samarbejde med dansk politi, herunder PET.

Som regel forsøger betjentene at videreføre en kontakt gennem kommunikation på WhatsApp, Signal eller Wickr, fortæller betjenten fra USA.

Omdrejningspunktet i sagen i Horsens er, om amerikansk politi gik videre, end dansk lovgivning tillader. Altså om nogen blev lokket til at gøre noget, de ellers ikke ville.

De fem tiltalte i sagen - der alle er bosat i Sverige - nægter sig skyldige. Og deres forsvarere har også sagt, at efterforskningen med en såkaldt honningkrukke er ulovlig efter dansk ret.

Betjent Diorio forsikrer dog Retten i Horsens om, at amerikansk lov hindrer, at borgere lokkes i en fælde. Andre betjente fra USA og Danmark vil senere i sagen vidne anonymt om, hvad der konkret skete i efterforskningen.

Eksperten fra HSI bliver dog præsenteret for et eksempel på kommunikation fra profilen »Jim Brandt«, som to af de tiltalte i sagen ifølge anklagemyndigheden stod bag.

Beskeden blev både beskyttet af en såkaldt PGP-kryptering - det står for »pretty good privacy« - og af, at den blev sendt i en krypteret mail.

»Mere end ét lag kryptering er som regel mere, end hvad vi kan få hul på,« siger betjenten.

I kommunikationen om våben foreslår "Jim Brandt" blandt andet specielle metoder til at skjule betalingens oprindelse i kryptovalutaen bitcoins. På den baggrund fastslår betjenten fra USA, at der ikke er tale om nybegyndere.

»Det er alle avancerede mekanismer, der bruges for at skjule, hvad man foretager sig,« siger Diorio.

To af de i alt fem tiltalte afviser, at de står bag "Jim Brandt". Den enes forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, får under sin udspørgen frem, at Homeland Security selv og også CIA også har hjemmesider på Dark Web.

Sagen fortsætter i næste uge.

/ritzau/