Sprogdøden hærger: Næsten hver anden sproguddannelse er væk

Universiteterne bliver nødt til at lave deres sproguddannelser om for at gøre dem mere attraktive for såvel de unge som arbejdsmarkedet, lyder vurderingen.

Siden 2005 er antallet af sproguddannelser på universiteterne faldet fra 97 til 57. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERICK FLORIN

Hvis sprogdøden på universiteterne fortsætter som hidtil, bliver det svært for danske virksomheder at fastholde deres internationale markedsandele, advarer prodekanen på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet (KU).

Jens Erik Mogensen kommer med meldingen i forbindelse med, at en ny opgørelse fra KU når frem til, at antallet af sproguddannelser på universiteterne er faldet med 40 procent de seneste ti år, så der er i dag er 57 tilbage.

Her er sproguddannelserne, der blev væk

Udviklingen bliver sat i forbindelse med alt fra for få studerende og for store frafald til den omstændighed, at sprogfag, til trods for at de kræver mange undervisningstimer, modtager det laveste taxameter fra staten pr. studerende.

»Sprogfag er generelt dyre, og når økonomien hele tiden strammer til, har vi til sidst ikke råd til at opretholde dem,” siger han.

Han vurderer, at det er nødvendigt at »supplere de nuværende akademiske sproguddannelser med nye, erhvervsrettede specialiseringsgrene.«

»Vi bliver nødt til at markedsføre sproguddannelser bedre og synliggøre flere jobmuligheder. De vil blive mere erhvervsorienterede mod både det private og det offentlige arbejdsmarked,« siger han:

»Sprogfagene kommer til at blive suppleret eller lavet om de kommende år.«

Jens Erik Mogensen efterlyser højere taxametre til sproguddannelserne. Sker det, bliver KU bl.a. i stand til at oprette en ny sproglig erhvervslinje i samarbejde med CBS.

»Vi tør ikke med det nuværende taxameter. Det er ærgerligt. Erhvervslivet efterlyser i stor stil kandidater med de rette sprogkompentencer,« siger han.
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) taler om, at »Danmark er et lille land i en stor verden«.

»Vi arbejder derfor på en national sprogstrategi, så vi kan styrke sproguddannelserne, give erhvervslivet de nødvendige sprogkompetencer og styrke fødekæden, så børn og unge fortsat kan få sprogundervisning i folkeskolen og gymnasiet. Derudover drøfter jeg i øjeblikket med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som opfølgning på aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse, at afsætte nye midler til sprogområdet,« siger hun i en skriftlig kommentar.