Sagsbehandler: Man skal kunne lide at sidde ved sin computer

Det, der fylder mest i sagsbehandler Mette Brix’ hverdag, er blanketter, formularer, indhenting af dokumentation fra andre instanser og lister til kontrol. Meget af det giver ingen mening, siger hun.

Mette Brix, sagsbehandler i Rødovre kommune. Sagsbehandlerne i jobcentrene er ved at drukne i bureaukrati og papirarbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hver gang Mette Brix har haft en samtale med en af de ledige i Rødovre, så skal hun efterfølgende bruge rigtig meget tid på at registrere, føre lister, indhente dokumentation og udfylde blanketter. Som sagsbehandler på kommunens jobcenter er hun ansat til at hjælpe ledige borgerne videre og helst ind i et ordinært job. Det meste af tiden går dog med det administrative – omkring tre fjerdedele af hendes arbejdstid, skønner hun.

»I takt med at vores opgaver som sagsbehandlere er blevet mere og mere komplekse, så er udviklingen i bureaukratiet gået samme vej. Vi har fået flere arbejdsopgaver, mere koordinerende sagsarbejde, vi skal rundt i langt flere hjørner af borgerens sag. Og vi bruger mere tid på det administrative i forhold til andre dele af kommunen,« siger Mette Brix.

Hvis den ledige eksempelvis skal sendes videre i rehabilitering, så skal der udfyldes et særligt forberedende skema, som ofte blot er en afskrift af oplysninger, som står alle mulige andre steder i borgerens sag.
»Men fordi, det står i lovgivningen, at det lige præcis er det her papir, der skal udfyldes, så skal det gøres, og oplysningerne skal føres over i skemaet i samarbejde med borgeren,« siger Mette Brix.

Det samme gælder for en særlig lægeblanket for ledige, som skal i mentorforløb. Her skal der udarbejdes mentorkontrakter, og når de udløber, skal de eventuelt forlænges for blot at nævne et par af de administrative opgaver.

Ofte skal der også indhentes attester og andet fra sundhedsvæsenet eller fra den kommune, som den ledige tidligere har boet i. Det kan tage et halvt år, før de når frem. I mellemtiden er det svært at komme videre.

»I forhold til borgerens retssikkerhed og for at sikre, at der ikke er viden, som går tabt, er det vigtigt, at vi har notatpligt og bruger tid administrativt. Men på nogle områder giver det ikke mening at bruge så meget tid på det,« siger Mette Brix.

Når det drejer sig om den samme person arbejder hun i fire-fem forskellige computersystemer, som har svært ved at tale sammen.

De ledige kontanthjælpsmodtagere inddeles i dag efter, om de er jobparate, aktivitetsparate eller uddannelsesparate. Mette Brix sidder i den afdeling, der har med de aktivitetsparate at gøre. Hvis en ledig skifter fra jobparat til aktivitetsparat, lukker sagen ned i den ene afdeling, og skal startes påny i en anden, og den nye sagsbehandler kan ikke læse sagen sammenhængende.

Når en ledig udebliver fra en samtale, skal der sendes et brev, inden for en frist, og sådan er der frister for det meste. Samtaler skal afholdes rettidigt, og alt skal føres ind på lister, som betyder at ledelsen kan kontrollere, at arbejdet følger lovens bogstav. Gør det ikke er der kritik og sanktioner til kommunen og irettesættelser til sagsbehandleren.

»Hvis man skal være i det her område, så skal man kunne lide at sidde ved en computer og lave administrativt arbejde,« siger Mette Brix.