Så kom den røde finanslov: Her er alt, du skal vide før morgenkaffen

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og begivenheder, så du er klædt på til den første kop ved kaffeautomaten.

 

Godmorgen!

December har lagt fra land, det er køligt, og der er stadig et stykke tid til, at julefreden sænker sig over land og by i datomæssig såvel som i overført betydning. Verden, som den ser ud i dagens nyhedsbillede, er præget af konfrontationer og isnende kulde.

Dette viser sig på mange områder såvel internt i danske familier som i anstrengte relationer mellem grupper på det danske arbejdsmarked og på den internationale scene, hvor et stormagtsopgør om Arktis nu får statsminister Mette Frederiksen (S) til at spille ud med en milliardplan med hensyn til et løft af den militære overvågning af Grønland.

Vi begynder dog med noget, hvor der trods alt er nogen, der er blevet enige.

Finanslovsaftale om minimumsnormeringer

Regeringen kom i aftes langt om længe i hus med sin finanslovsaftale, som blandt andet gradvist indfører minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Der bliver også taget fat på at finde flere sygeplejersker til sundhedsvæsenet samt at skabe hårdt tiltrængte forbedringer inden for psykiatrien.

Her følger hovedpunkterne i finansloven for 2020. En gennemgang vi indleder med spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra? De skal komme fra afgifter, der rammer bredt, og fra skatter, der rammer de danskere, der har mere end gennemsnittet.

Finansiering

De mange penge skal blandt andet findes med besparelser på statens anvendelse af konsulenter, med en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift med en milliard kroner og forhøjet tinglysningsafgift. Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kroner i 2020 og yderligere til cirka 60 kroner fra 1. januar 2022. Strammere regler for beskatning af leasingbiler sender ligeledes penge i kassen, ligesom partierne dropper en planlagt skattelettelse af fri telefon.

Over midnat i går udgav Berlingske en god artikel om finansieringen. Læs den her.

Minimumsnormeringer

Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Det kan du læse endnu mere om her. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaver. I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025. Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen.

Folkeskole og uddannelse

Uddannelsesloftet bliver fjernet fra 2020. Loftet har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny videregående uddannelse. Folkeskolen løftes i 2020 med 275 millioner kroner stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal. Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

Løft af sundhedsområdet

Psykiatriområdet får 600 millioner kroner fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte. Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecentre og psykologhjælp.

Den grønne omstilling

Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021. Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket skal bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

Der oprettes en fond kaldet Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner. Den skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser. Der afsættes penge til en skovfond og mere urørt skov.

Øvrige prioriteringer:

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet.

Nyt skattecenter og 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i perioden 2021 til 2023.

Der afsættes en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.

I løbet af dagen vil aftalen blive gransket og gennemgået nøje på Berlingske.dk

Nye regler skaber store konflikter i skilsmissefamilier

Ellers står dagen i konfrontationernes navn.

Vi begynder med forholdene i familier, som er ved at falde fra hinanden. Det nye skilsmissesystem, der trådte i kraft i foråret, møder således hård kritik.

I aftalen om det nye skilsmissesystem blev Folketingets partier enige om at skrive en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder ind i loven. Med de nye regler skal skilsmisseforældres refleksionsperiode overstås, før de kan bevilges skilsmisse, og de mest følsomme og afgørende beslutninger om fælles børn kan blive truffet. Af samme årsag har begge forældre bopælsretten over børnene i de første tre måneder.

Berlingske har i den seneste tid været i kontakt med flere fagpersoner og aktører med indsigt i skilsmisseområdet. Med ord som »Det Vilde Vesten« og »massive problemer« fortæller de om, hvordan nye lovregler og »forfærdelige« ventetider i forvaltningen fører til, at konflikter i mange skilsmissefamilier vokser sig større.

Forældre »river sig i håret af frustration«, og »vi får virkelig gjort nogle børn virkelig kede af det«, lyder kritikken.

I en skriftlig kommentar erklærer social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), at »de lange ventetider er alvorlige for forældrene og ikke mindst børnene«:

»Derfor har regeringen i sit forslag til finanslov reserveret mere end 100 millioner kroner til flere sagsbehandlere, så ophobningen af sager kan bremses. Vi vil også gennemføre en analyse af systemet, så ventetiderne på sigt kan nedbringes.«

 

Byggeboss om væltet stillads og væltet Porsche: »De er nogle svin«

Vi kører videre med iskolde relationer på det danske arbejdsmarked.

Mandag formiddag brød hundredvis af demonstrerende stilladsarbejdere ind på en byggeplads, hvor de mente, at arbejdere arbejdede ulovligt og under usikre forhold. Berlingske har talt med manden bag byggepladsen, som afviser alt.

»Vi har ikke sat ulovlige stilladser op, vi står i Dansk Byggeri, og vi betaler vores folk, som vi skal.«

Det siger Donatos Aleksandravicius, som er direktør for DS Byggeri ApS, der står bag den omstridte byggeplads på Nørrebro i København, hvor konflikten mandag spidsede yderligere til.

I kontroverserne indgår også hvid Porsche Cayenne, der tilhører Donatos Aleksandravicius, og som tidligere under konflikten skulle være blevet væltet omkuld af de demonstrerende stilladsarbejdere.

»De er nogle svin. Det er ikke normalt at gøre sådan noget. Vi bor ikke i Rusland eller i Ukraine. Vi er i EU. Jeg er 100 procent sikker på, at de er sure på mig, fordi jeg er fra Litauen. Jeg har papirer på, at det hele er i orden. Der er ikke nogen problemer,« siger Donatos Aleksandravicius.

Mette Frederiksen har en milliardplan med til NATO-mødet

Når statsminister Mette Frederiksen tirsdag og onsdag deltager i NATO-topmødet i London, har hun en milliardplan med i diplomatmappen. En plan, der indebærer et løft til den militære overvågning af Grønland.

»Konkret vil jeg foreslå, at vi bruger en del af pengene fra det nuværende forsvarsforlig direkte på Arktis, og at vi bruger halvanden milliard kroner til en ny og forstærket indsats i området. Det er et arbejde, der skal tilrettelægges meget nøje med Grønland og Færøerne, og vi skal også samarbejde med amerikanerne om det,« siger statsministeren i et interview til Berlingske på hendes kontor i Statsministeriet.

Ifølge Mette Frederiksen er vi blandt andet nødt til at have en forstærket antiubådskapacitet samt en særlig indsats i luften, hvor luftrumsovervågning i form af radar, satellitter og fly vil være en mulighed, fremhæver statsministeren.

Stoltenberg: »Vi lever i en konstant trussel om terrorangreb«

Jyllands-Posten har interviewet NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, i anledning af forsvarsalliancens 70 års-fødselsdag. Budskabet fra nordmanden er blandt andet, at situationen i dag er noget mere kompleks end dengang, alliancen blev skabt.

»Situationen er totalt anderledes. Dengang havde vi én stor trussel i Sovjetunionen. Nu står vi over for mange flere udfordringer og trusler. Jeg er ked af at sige det, men vi lever i en konstant trussel om terrorangreb. Det er anderledes end fuldskalakrig, men mennesker bliver ofre, og risikoen for terror skaber usikkerhed, som i sig selv er et problem. Cyberangreb finder sted nærmest dagligt,« siger han.

Spillesteder udelukker rappere efter vold

Historierne om konfrontationer og uroligheder vil ingen ende tage.

Politiken beretter, hvordan rappere og hiphoppere som Node, Kesi, Gilli, Sivas, Skinz og Benny Branco har fået så dårligt et ry, at de systematisk bliver udelukket fra at spille på de danske musikscener.

Det gør de blandt andet på baggrund af koncerter, hvor der er opstået slagsmål, personalet er blevet truet, eller spillesteder er blevet udsat for hærværk, fortæller Esben Marcher, sekretariatschef for interesseorganisationen for festivaler og spillesteder, Dansk Live, til avisen.

Virginia Giuffre, der her ses med sin advokat, berettede sent i aftes om sin relation til prins Andrew over for BBC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix.

Nye anklager mod britisk prins

Amerikaneren Virginia Giuffre, der hævder at være blevet tvunget til samleje med den britiske prins Andrew, beder offentligheden i Storbritannien om »ikke at acceptere, hvad der er sket«.

Det sker i et interview til det britiske medie BBC. Kvinden beder desuden det britiske folk om at »stå ved hendes side«.

Prins Andrew har afvist enhver form for seksuel kontakt til kvinden.

»Det er noget vrøvl. Han ved, hvad der skete, og jeg ved, hvad der skete. Og kun én af os fortæller sandheden,« siger Virginia Giuffre til BBC.

Interviewet er optaget forinden et nyligt interview med prins Andrew, der ligeledes blev sendt på BBC.

Her fremhævede prinsen blandt andet, at kvinden beskyldte ham for at have svedt meget, mens de to dansede sammen.

I det nye interview med Virginia Giuffre gentager hun dog sin historie.

»Det var forfærdeligt, og han svedte ud over mig. Hans sved var nærmest som regn ud over det hele, og det var bare klamt. Men jeg vidste, at jeg blev nødt til at gøre ham glad,« siger hun til BBC.

DET SKER I DAG:

Seneste Pisa-undersøgelse offentliggøres

Resultatet er Pisa-undersøgelsen 2018 offentliggøres. Danmark har sammen med over 80 lande deltaget i undersøgelsen. Pisa er en international OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges praktiske færdigheder inden for blandt andet læsning, matematik og naturfag. Undersøgelsen er siden 2000 gennemført hvert tredje år. Hovedemnet i 2018-undersøgelsen er læsning.

Gentofte Kommune kræver millioner af Skatteministeriet

Østre Landsret ventes at afsige dom i en sag, som Gentofte Kommune har anlagt mod Skatteministeriet. Kravet er 16,4 millioner kroner. Pengene vedrører 71 dødsboer og beskatningen af disse. Sagen drejer sig om fortolkning af en regel om en skæringsdato, og hvordan den nærmere skal forstås.

Åbent samråd om ansættelse af flere sygeplejersker

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er i dag kaldt i samråd om indfrielse af Socialdemokratiets løfte om ansættelse af 1.000 flere sygeplejersker.

Danmark spiller ved VM i håndbold

VM i kvindehåndbold spilles 30. november til 15. december i Kumamoto i Japan. Danmark spiller i dag tredje kamp i gruppespillet mod Tyskland. Kampen spilles klokken 20.30 lokal tid (klokken 12.30 dansk tid).

Kronprinsessen og udviklingsministeren besøger Indonesien

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Rasmus Prehn (S) besøger 2. til 4. december Indonesien, hvor fokus vil være på piger og kvinders rettigheder. Samtidig vil de tage hul på fejringen af 70-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien.

Greta Thunberg ventes til Portugal

Den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg ventes tirsdag morgen at ankomme til Portugal, efter at hun fik et lift med en sejlbåd over Atlanterhavet. Hun planlægger at fortsætte til Madrid, hvor den internationale klimakonference COP25 begynder.

Dagens citat:

Virginia Giuffre

»Det var forfærdeligt, og han svedte ud over mig. Hans sved var nærmest som regn ud over det hele, og det var bare klamt. Men jeg vidste, at jeg blev nødt til at gøre ham glad.«


Gennemgangen af finansloven er hentet fra Ritzau

Finansiering:

* Finansieringen skal blandt andet findes med besparelser på statens brug af konsulenter, med en tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift med en milliard og forhøjet tinglysningsafgift. Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kroner i 2020 og yderligere til cirka 60 kroner fra 1. januar 2022.