Brian Mikkelsen efter finanslov: Gavner hverken erhvervsliv eller vækst

»Lad det være sagt med det samme. Den netop indgåede finanslov er ikke en vækst- og velstandsfinanslov.« Direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen er ikke tilfreds med den nye finanslov, som han ikke mener tilgodeser erhvervslivet.

Brian Mikkelsen
Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, er bekymret over dele af den nye finanslov.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Sent mandag aften landede regeringen langt om længe sin finanslov, og mens budgettet for 2020 trækker roser fra den røde blok, springer andre kritikere frem for at fremhæve finanslovens fejlskud.

En af kritikerne er Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv og tidligere konservativ erhvervsminister, der vurderer, at det ikke er en »fantastisk finanslov set med erhvervslivets øjne«.

»Lad det være sagt med det samme. Den netop indgåede finanslov er ikke en vækst- og velstandsfinanslov. Jeg havde gerne været den øgede arveafgift og den fortsatte skat på arbejdsgiverbetalt telefon foruden. Men overordnet set er der mange tidsler, der er luget ud undervejs, og jeg vil også glæde mig over, at der bliver oprettet en grøn fond på 25 milliarder kroner. Forskning er nøglen til at komme i mål med klimaambitionerne,« siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Læs: Så kom den røde finanslov: Her er alt, du skal vide før morgenkaffen

Blandt hovedpunkterne i finansloven er minimumsnormeringer i daginstitutioner, flere penge til psykiatriområdet, en fond til grønne investeringer, flere sygeplejersker og intet uddannelsesloft fra 2020.

Til at finansiere de nye tiltag har regeringen forhøjet bo- og arveafgiften med en milliard kroner, hævet tinglysningsafgiften og indført prisstigninger på en pakke cigaretter til 60 kroner fra 1. januar 2022. Derudover er der også kommet strammere regler for beskatning af leasingbiler, ligesom partierne dropper en planlagt skattelettelse af fri telefon. Berlingske har foretaget en mere detaljeret gennemgang af finansieringen her.

Selv om den nye finanslov ifølge Brian Mikkelsen ikke tilgodeser erhvervslivet, fremhæver han dog en række lyspunkter.

»Hvis vi ser på den bebudede ekstraregning for arbejdsgiverne for sygedagpenge, er denne heldigvis trukket ud af finansloven. Desuden er også forslaget om øgede punktafgifter på grænsefølsomme varer taget af bordet. Samtidig er det fornuftigt og godt, at der kommer flere midler til uddannelse, hvor blandt andet taxameterløftet for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fastholdes,« siger han.

En anden ændring, der hjælper erhvervslivet, er adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder vil fremover få lettere ved at ansætte faglærte medarbejdere uden for EU, så det ikke kun hovedsageligt er akademiske job, der står på den såkaldte positivliste.

Dette glæder Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Inden for mange typer job er det svært at få de hænder, der er brug for. Det betyder grundlæggende, at danskerne går glip af penge, vi ellers kunne have tjent. Derfor er det godt, at det nu er besluttet, at virksomheder, der uddanner lærlinge, får nemmere ved at hente faglærte medarbejdere fra hele verden,« siger han i en pressemeddelelse.

»Men hvis dette skal virke, er det afgørende, at modellen ikke bliver født med bureaukratiske snubletråde. Vi har for eksempel en stærk forhåbning om, at man får afviklet kravet om udbetaling af løn til en dansk bankkonto som en del af tiltaget,« tilføjer han.