Psykolog: »Han slår Danmarksrekorden i psykopatiske træk«

Amagermanden får lov til at blive gammel i fængslet. Det mener professor i psykologi og tidligere klinikchef på Odense Universitetshospital, Jørn Beckmann, der gennem tiden har mentalundersøgt mere end 100 mordere.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marcel Lychau Hansen blev i dag idømt en livstidsdom for at have begået to mord og seks voldtægter.

Og selv om en livstidsdom i Danmark reelt ikke er livstid, men nærmere en tidsubestemt straf, hvor de dømte ifølge kriminalforsorgen bliver prøveløsladt efter 15 til 16 års indespærring, skal 46-årige Marcel Lychau Hansen ikke gøre sig håb om at komme ud i friheden så hurtigt.

- Han bliver en meget, meget gammel mand, før han kommer ud – hvis han nogensinde kommer ud. Og på en eller anden måde, håber jeg ikke, at det sker. Han er en meget kedelig mand at have gående rundt på fri fod, siger professoren Jørn Beckmann, der er tidligere klinikchef på Odense Universitetshospital.

Ifølge Jørn Beckmann er Amagermanden nemlig en yderst farlig mand, der er langt farlige end morderen Peter Lundin, som i 2000 dræbte og parterede sin samlever Marianne Pedersen og hendes to, små sønner.

Danmarksrekord i psykopatiske træk

- Han (Amagermanden, red.) er i særklasse. Han er helt unik med sin kynisme og de psykopatiske træk. Jeg tror ikke, at det er set værre. Jeg tror, han slår Danmarksrekorden for psykopatiske træk, siger Jørn Beckmann, der mener, at Amagermanden kunne klassificeres som psykopat, hvis man stadig benyttede betegnelsen.

I stedet kaldes den slags personer i dag for ’socialt dysfungerende’ – eller anti-social personlighed’.

Ved mentalundersøgelsen kom det frem, at Amagermanden ikke er sindssyg eller psykotisk, og derfor blev han fundet egnet til en fængselsstraf. Og at det netop blev livstid, overrasker ikke Jørgen Beckmann.

- Det ville overraske mig, hvis han havde fået alt andet. Han har fået den hårdeste domfældelse, som man kan få i Danmark, siger Jørn Beckmann.

Frygter hævn efter fængslet

I mandags kom det frem, at Amagermanden foruden de grove forbrydelser, som han nu er blevet dømt for, også er blevet sigtet for at forsøge at have planlagt et overfald fra fængslet.

Han sendte dna i form af sæd til sin søn samtidig med, at han instruerede sønnen i at begå et nyt overfald og plante beviset. Og det har bestemt ikke gjort hans sag bedre.

- Hvis han var psykopat før, så ville jeg sige, at han nu har fået alle tegn på en ekstra karakterafvigende antisocial, kynisk personlighed. Det hele tæller negativt, siger Jørn Beckmann, der ikke mener, at et fængselsophold vil gøre Amagermanden mindre farlig.

- Der er ikke mange, der bliver bedre af at komme i fængsel. Hvis han var en ikke psykopatisk-person, som ville bruge tiden til at gennemtænke, hvad han har gjort og angre det, så.. men det gør han ikke. Han er uden for behandlingsmæssig rækkevide, siger professoren, der i stedet frygter, at Amagermanden bliver mere hævngerrig efter fængselsopholdet.