Politiet splittet om advarsler mod fotovogne

Det er op til hver enkelt politikreds, om man vil fortælle om fotofælders placering. Nogle kredse tror på fuld åbenhed, mens andre går i den modsatte retning.

Siden årsskiftet har 100 fotovogne kørt rundt i landets politikredse og blitzet bilister, der ikke overholder fartgrænserne.

Venstre vil nu have politiet til at fortælle bilisterne, præcis hvor de risikerer at få taget et dyrt portrætfoto, men allerede i dag er der politikredse, der åbent underretter om fotovognenes placering.

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennem de seneste to år meddelt via Twitter, hvor trafikanterne skal lette på speederen for at slippe for bøder. Det får folk til generelt at være mere opmærksomme på fartkontrol, fortæller politikredsens kommunikationsrådgiver, Helle Lundberg.

»Det medvirker til at få bevidstheden om, at politiet er eller kan være derude, frem i bilisternes hjerner. Og når de er mere bevidste omkring det, så bliver de også bedre til at regulere farten efter den viden, at der altså kan falde en bøde, hvis ikke man overholder hastighedsgrænserne,« forklarer hun.

Foreløbig tyder det på, at gennemsnitshastigheden i Syd- og Sønderjylland er faldet - visse steder oven i købet ret markant, fortæller Helle Lundberg.

Det er op til den enkelte politikreds, om de vil advare bilisterne om fartkontrol. Både Midt- og Vestjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi følger de sydjyske eksempel og skriver på Twitter, når fotovognene er i aktion, mens man i Nordjylland har valgt en noget anden strategi.

Her vælger politiet kun sjældent at offentliggøre, hvor man risikerer at blive mødt af en blitz, da man i kredsen tror på, at frygten for et uventet brev i postkassen med en bøde og et billede har den største effekt.

»Den såkaldte opdagelsesrisiko er altså det, der virker. Bilisterne ved ikke, hvor vi holder, og så tænker folk, at de hellere generelt må lette på speederen en anelse. Det, tror vi, holder på den lange bane,« siger vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt, der er leder af færdselsafdelingen ved Nordjyllands Politi.

Han er bekymret for, at bilister sætter kun farten ned lige omkring fotovognene og føler sig uden for fare alle andre steder, hvis de får og vide, hvor vognene holder.

»Jeg kan jo frygte, at det ikke er gavnligt for gennemsnitshastigheden,« siger færdselschefen, der understreger, at det stadig er relativt nyt med det øgede antal fotovogne på vejene - og derfor endnu for tidligt at kåre den bedste metode.

Men bekymringen hos Nordjyllands Politi deles af trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet. Han tror ikke på Venstres forslag om, at mere åbenhed over hele linjen vil give færre fartovertrædelser. Der er brug for en blanding af både synlig og usynlig fartkontrol, mener han.

»Vi har politibiler, der står »politi« på siden af, og fidusen ved dem er, at de påvirker alle. Både dem, de tager for forseelser, men også dem, der bare ser politibilerne,« siger Harry Lahrmann til B.dk.

»På samme måde skal danskerne vide, at fotovognene er der, så vi kører ordentligt. Men vi vil gerne have bilisterne til at overholde fartgrænserne på alle veje, og derfor skal vi ikke afsløre, hvor ATK-vognene er placeret,« siger han.