Piger om karakterer: »Man vil gerne være den bedste«

Gymnasiepiger kan godt nikke genkendende til, at pigerne i gymnasiet ifølge en ny analyse stort set altid får højere karakterer end drengene i matematik.

Natalie Munch Kjær og Kira Grethe Bredtved (til venstre) går på Københavns Åbne Gymnasium. De går begge i 3.g og afsluttede matematik på B-niveau sidste år. Et fag, de begge var glade for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Der går sport i den for pigerne.«

Sådan lyder gymnasieelev Natalie Munch Kjærs forklaring på, hvorfor pigerne i gymnasiet i gennemsnit får højere karakterer i matematik end drengene til så godt som samtlige eksamener og i alle årskarakterer.

»Man ligger som piger og trækker hinanden op. Man vil gerne være den bedste. Så bliver det lidt en konkurrence. Sådan var det i hvert fald i vores klasse. Man skulle klare sig godt,« lyder det fra Natalie Munch Kjær, der går i 3.g på Københavns Åbne Gymnasium.

Oplysninger om karakterforskellene i matematik stammer fra en ny analyse fra Dansk Erhverv. Den afslører, at piger i såvel gymnasiet som på HF og i enkeltfag i 2018 i snit scorede højere årskarakterer både skriftligt og mundtligt uanset niveau.

Når det gælder de mundtlige prøvekarakterer i gymnasiet i matematik A er pigerne over et karakterpoint bedre end drengene. Det samme gælder de mundtlige prøver i matematik B. Faktisk er drengene kun en anelse bedre, når det drejer sig om skriftlige prøvekarakterer i matematik A.

Til gengæld afslører andre tal fra Dansk Erhverv, at der er forholdsvis få piger, som efterfølgende vælger en matematisk, videregående uddannelse. For eksempel udgør kvinder kun godt hver tredje studerende, der bliver optaget på forsikringsmatematik. En uddannelse, der senere i livet giver den højeste årsløn, 1,3 millioner kroner, ifølge tænketanken CEPOS.

Natalie Munch Kjærs klassekammerat Kira Grethe Bredtved husker, hvordan drengene generelt klarede sig bedre i matematik i folkeskolen, sådan som analysen fra Dansk Erhverv også når frem til. Men hun har også lagt mærke til, at det måske ikke er helt det samme i gymnasiet.

»Jeg ved ikke, om det er tallene, der forvirrer dem. Måske synes de bare, det er kedeligt,« griner hun.

Begge piger går på samfundsfaglig linje. De afsluttede matematik på B-niveau i 2.g. Årskaraktererne var helt i top.

»Jeg kunne generelt godt lide matematik,« fortæller Kira Grethe Bredtved.

Drenge, konkurrence og sport

Natalie, du siger, der går sport i karakterer for piger, er det ikke helt sådan med drengene?

»Måske det der med konkurrence mere kommer til udtryk blandt drengene, når det handler om sport. Mit indtryk er, at pigerne generelt er mere optagede af konkurrence, når det handler om det mere faglige,« siger hun.

Kira Grethe Bredtved tilføjer, at »piger også er mere modne end drenge«.

»Så når vi begynder på gymnasiet, tænker vi allerede i 1.g over, hvad vi skal bagefter. Mens drengene ikke er helt så afklarede. De finder måske først ud af det i løbet af deres sabbatår,« lyder det fra Kira Grethe Bredtved, der efter studenterhuen glæder sig til sabbatår og udlandsrejse, inden hun senere vil læse til journalist:

»Jeg vil gerne ind på Journalisthøjskolen i Aarhus.«

Veninden peger på, at det også kan handle om, at »drengene bare ikke er helt så strukturerede«.

»For dem er gymnasiet måske bare noget, man skal, men pigerne tænker, »jeg vælger den her linje, for så passer den til den her uddannelse« og så videre. Hvis drengene går op i naturvidenskab, siger de: »okay, så tager jeg HTX, og så tænker jeg ikke så meget mere over det«,« siger Natalie Munch Kjær, der har planer om et enkelt sabbatår, og som gerne vil være gymnasielærer i samfundsfag og psykologi eller læse jura.

Gymnasieelev Natalie Munch Kjær

»Det kan være intimiderende at vælge et mandefag.«


Der er ikke så mange piger, der efter gymnasiet vælger at læse videre på for eksempel en IT-uddannelse. Hvordan kan det være?

»Det kan være intimiderende at vælge et mandefag. Det andet er mere trygt, hvis man vælger sådan noget som psykologi, hvor der er mange kvinder,« siger hun.