Paskontrollen er næsten ikke-eksisterende: Nu vil EU rette op

Truslen fra terrorister med fokus på Europa får EU-Kommissionen til at foreslå »systematisk kontrol« af ind- og udrejsendes pas og ID-papirer.

Ikke alle steder finder der paskontrol sted som her ved Stena Line i Frederikshavn. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

EU-Kommissionen foreslår at indføre »systematisk kontrol, herunder kontrol i relevante databaser« ved Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget er en reaktion på »den øgede terrortrussel og det stigende antal EU-borgere, der rejser til områder for at støtte terrorgrupper,« står der videre i et notat til Folketingets Europaudvalg.

Udvalget skal tirsdag formelt give regeringen mandat til at vende tommelfingeren enten opad eller nedad til forslaget på et ministermøde i EU senere på ugen. Venstre-politiker Morten Løkkegaard kalder forslaget »det eneste rigtige at gøre« i den nuværende situation.

»Det er ét blandt mange forslag i en samlet pakke, som skal gøre det sværere for terrorister at operere internt i Europa. Det er i høj grad betimeligt at få det gjort nu. Det skulle man have gjort for længst,« siger han.

Berlingske kunne i sidste uge beskrive, hvordan mange tusinde danske pas – 43.818 sidste år – hvert år bliver stjålet eller forsvinder på anden vis. På europæisk plan gælder det samme for millioner af pas og ID-papirer, hvoraf en ukendt andel finder vej til det sorte marked, hvor organiserede kriminelle og terrornetværk handler med stjålne og forfalskede identiteter.

Kommissionen henviser i det fremsatte forslag til terrorangrebene i Frankrig, København og i Bruxelles. To af attentatmændene ved Bataclan-spillestedet 13. november i Paris var rejst ind i Europa med falske pas, og i det hele taget er den fremgangsmåde nærmere reglen end undtagelsen i terrorrelaterede sager, fortæller en anonym kilde med kendskab til politiets efterforskning af brugen af falske identiteter.

Selv om rejsende viser pas eller anden gyldig legitimation ved europæiske grænseovergange, er det i dag ikke lig med et krydstjek med Interpol og Schengen-landenes databaser. Det til trods for, at Interpol siden 2002 har registreret og delt informationer om stjålne ID-papirer.

»I praksis er det sådan, at man ikke kan kontrollere alle mennesker, som kommer over de ydre grænser. Tag som eksempel grænsen mellem Frankrig og Storbritannien, som står uden for Schengen. Nogle fremviser simpelthen bare ID og bliver vist igennem,« siger Gerd Battrup, lektor ved Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet.

Samtidig står porten til Europa åben ved de græske øer, hvor kontrollen med de indrejsende er så mangelfuld, at »Grækenland åbenlyst ikke lever op til sine forpligtelser«, og at det udgør en »alvorlig risiko« for selve Schengen-systemet. Sådan konkluderede en EU-rapport 12. februar efter uanmeldte besøg på de græske øer Chios og Samos samt fire landfaste grænseovergange, hvor store antal migranter og flygtninge de seneste år er rejst ind i Europa. En udlægning af situationen, som Grækenland har afvist.

Ikke desto mindre forklarer talskvinden for det europæiske grænseagentur, Frontex, Ewa Moncure, til Berlingske:

»Sagen er, at der ikke er nogen systematisk kontrol. Frontex har ikke juridisk mandat til at gøre det, og har de nationale politimyndigheder nok betjente til opgaven? De rigtige faciliteter? Internetforbindelse? Der er stor forskel på at tjekke ti pas om dagen og så 10.000.«

Ministerrådet i EU skal torsdag diskutere Kommissionens forslag om at styrke Schengen-områdets ydre grænser i en tid, hvor flere medlemslande – Norge, Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig – har set sig nødsaget til i større eller mindre grad at indføre midlertidig grænsekontrol, der ifølge Schengen-reglerne maksimalt kan opretholdes i seks måneder.