Medicin til raske deler vandene

Raske mennesker på medicin bekymrer overlæge, som frygter alvorlige bivirkninger. Tendensen vil vokse, mener professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Raske mennesker bør ikke tage receptpligtig medicin for at optimere deres evner, mener Poul Jennum, professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Han er meget skeptisk over for, at eksempelvis unge studerende tager receptpligtig medicin for at forbedre deres studieevner. Det er især præparater, som bruges til behandling af blandt andet sclerose, narkolepsi eller ADHD, der benyttes til at optimere hjernens ydeevne hos raske mennesker. Men Poul Jennum understreger, at det er stærke former for medicin, som kan have alvorlige bivirkninger:

»Lægemidlerne har bivirkninger som irritation, depression, blodtryksforhøjelse og hjerterytmeforstyrrelse. Så jeg er generelt skeptisk over for, at raske mennesker tager disse præparater,« siger Poul Jennum, som desuden slår tvivl om den ønskede effekt:

»De præstationsfremmende effekter er overvejende opnået ved korttidsundersøgelser, mens der generelt mangler dokumentation for effekt over lang tids anvendelse,«

Etisk Råd er i dag kommet med en opfordring til virksomheder og universiteter om at udarbejde en politik for, hvad de forventer bliver et stort poblem i fremtiden.

Studier fra USA viser, at mellem syv og ti procent af de amerikanske studerende bruger såkaldte »study drugs«, der på dansk er blevet døbt hjernedoping.

Herhjemme ved man meget lidt om udbredelsen. Den hidtil største rundspørge blandt 2.000 danske universitetsstuderende viste, at under to procent har taget det. Men meget tyder på, at problemet kan blive stort i fremtiden, mener Claus Møldrup, professor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Danskerne har fået en mere lemfældig omgang med medicin over de seneste 10-15 år. Eksempelvis bliver hovedpinepiller set som en teknologisk hjælper i samfundet, som vi bruger til at optimere vores dagligdag med. Derfor vil der være en stor grad af accept over for præparater, der kan hjælpe os til at præstere bedre.«

Det er ikke alle, der ser de præstationsfremmende midler som en trussel. Lone Frank, forfatter, videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi kan sagtens se muligheder i det:

»Jeg forstår ikke forskrækkelsen. Hvor man hidtil har brugt bøger og opkvikkende kaffe, kan man i dag bruge medikamenter, der aktiverer bestemte processer i hjernen, så vi kan forbedre os kognitivt. Hvis der ikke er alvorlige bivirkninger, synes jeg, at det er på tide, at vi ser på, hvordan vi kan bruge disse hjerneboostere på en positiv måde og ikke – som automat­reaktion – at være bange for det,« siger Lone Frank.