Mange stofbrugere ender med at pushe selv

Ifølge forskere bag stort projekt om unge, stoffer og natteliv er der en flydende grænse mellem det at købe og sælge stoffer. Og har man stoffer derhjemme, stiger forbruget typisk.

De unge holder sig ikke længere til at feste fredag og lørdag, men giver den ofte gas i små fire dage omkring weekenden. Det kræver stimulanser at holde til. Hos politiet beslaglægger man årligt alle former for stoffer som kokain, hash og heroin. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange unge weekendbrugere af hårde stoffer som kokain og amfetamin får deres stoffer gennem venner - og når distributionen af stoffer går hen og bliver socialt betinget, så risikerer mange unge at ende i pusher-rollen.

Advarslen kommer fra forskerne bag Rockwool-fondens store forskningsprojekt om unge, stoffer og natteliv, der blev offentliggjort i efteråret. De har via undersøgelserne og interviews med de unge opdaget en meget glidende overgang mellem det at købe og det at sælge stoffer, forklarer adjunkt Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet:

»Man kan tale om et begreb som social dealing. I de her vennekredse opleves det at skaffe og tage stoffer som noget socialt, så de unge opfatter det at skaffe stoffer til de andre som en forpligtelse over for dem, de fester med,« siger han og understreger, at de unge derfor ikke føler, at de krydser en moralsk grænse ved også at levere til andre.

»Ofte er det en gruppe, der varmer op derhjemme med stoffer, og hvis én person skaffer stofferne, så får også andre i gruppen kendskab til personen, man skaffer fra, og så kan det være, at de også begynder at skaffe, fordi de får omgang med leveringskanalerne. Desuden er de centrale personer i venskabskredsen ofte dem, der forpligter sig til at skaffe. De ser det slet ikke som en overskridelse af en grænse, fordi det jo bliver holdt inden for en kreds af relativt få mennesker, siger han.

Ond cirkel

Professor Margaretha Järvinen, der er tilknyttet SFI og Sociologisk Institut på Københavns Unviersitet understreger, at det ofte kan øge de unges forbrug, hvis de begynder at pushe lidt selv eller ligge ind med stofferne derhjemme. Og det kan være en ond cirkel, for et øget forbrug styrker som regel også kontakten til leveringskanalerne.

»Jo længere man kommer ind i forbruget, jo tættere kommer man på dem, der sælger. Og så sker det ofte, at de unge også selv begynder at sælge lidt. Og vi kan tydeligt se, at hvis man begynder at sælge, så øger man også sit forbrug. Der er en klar tendens til, at når man har stoffer liggende hjemme, så tager man også flere. En stor del af dem, som har et regelmæssigt brug, har enten selv solgt stoffer eller været kæreste med en, der gjorde - og på den måde har de haft stofferne til rådighed,« forklarer hun.

I bogen »Stoffer og natteliv« forklarer 16-årige Tina, hvordan hun havde en aftale med en pusher om at sælge videre mod, at hun til gengæld fik nogle stoffer gratis:

»Jeg tror, at jeg betalte for det (amfetamin, red.) to gange, men ellers var det, fordi jeg solgte for én på et tidspunkt, og der var vores aftale, at jeg solgte for ham, fordi jeg jeg talte med flere mennesker, end han gjorde, ikk. Så solgte jeg for ham, og så fik jeg noget gratis. Det var nok derfor, at jeg tog det hver eneste dag. Det gjorde jeg i en måned eller to. For at stå op om morgenen, der skulle jeg have i hvert fald en bane amf, for bare at være frisk.«