Partystoffer normale i unges festkultur

Når en hård arbejdsuge går på hæld, skal der festes igennem. Og for mange unge voksne indebærer det et rekreativt weekendforbrug af feststoffer som kokain og speed.

Musikken svinger, og pulsen banker, og livet er super fedt. Hele natten kan man danse, feste og grine, hvis man lige snupper en bane. Men der er også bivirkninger ved at tage stoffer som kokain og amfetamin. Den værste er døden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver weekend strømmer ældre teenagere og unge voksne til barer og klubber for at feste natten lang - og det er efterhånden helt naturligt, at de ikke kun krydrer festen med alkohol, men i større og mindre grad også med hårde stoffer.

De såkaldte partystoffer som kokain, amfetamin og ecstasy er især favoritter, og det bredt accepterede weekendforbrug af narkotika skal ses som en del af en meget voldsom rusorientering og festkultur i den unge generation, vurderer flere forskere.

»Man taler om en ny stofkultur, der kom i 90erne, udviklede sig i 00erne og nu har stabiliseret sig. Det er en form for »Work hard - play hard« (Arbejd hårdt - leg hårdt, red.). Det karakteristiske er, at de unge passer deres studie eller arbejde i hverdagen og har behov for total afkobling i weekenden,« siger professor Margaretha Järvinen fra SFI og Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

En befolkningsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet fra 2010 viser, at 14 pct. af de unge voksne under 35 år har prøvet andre illegale stoffer end hash. Men bevæger man sig ind i festmiljøet, er tallene helt anderledes, afslører et omfattende forskningsprojekt, som Rockwool Fonden offentliggjorde i efteråret. Her er der for første gang lavet undersøgelser blandt de unge i nattelivet.

Højere grad af accept

40 pct. af gæsterne på helt almindelige natklubber, der i gennemsnit er 21 år gamle, angiver, at de har prøvet at tage hårde stoffer. Og i festmiljøet er der en højere grad af social accept af de hårde stoffer, end ude i resten af samfundet eller blandt yngre unge, påpeger forsker Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI):

»Det er en kultur, der først sætter sig igennem i 18-19-års alderen, og så er der dem, der bliver hængende og fester helt op til 28 år. Og inden for natklubkulturen, ude blandt de unge voksne, er der helt klart en normalisering af hårde stoffer,« siger hun.

Hos Københavns Politi kan politiassistent Jeppe Sørensen fra Station Citys specialenhed genkende billedet:

»I dele af miljøet ses narkotika uden tvivl som en naturlig del af at feste og ikke som noget kriminelt, og det vinder stadig større indpas generelt i festmiljøet,« siger han.

Ser man på kokain alene, er sandsynligheden for, at en 25-årig mandlig natklubgæst med gennemsnitligt otte genstande i blodet har forsøgt sig med det hvide pulver, næsten fifty-fifty, helt præcist 48 pct. Blandt de 20-årige mandlige natklubgæster, der drikker mere end gennemsnittet, har 57 pct. prøvet kokain.

Helt almindelige unge

Ifølge adjunkt Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet er der en stærk statistisk sammenhæng mellem stoffer og de unges festmønstre:

»Der er ingen tvivl om, at jo mere man engagerer sig i nattelivet og går til fest, des større er sandsynligheden for, at man har eksperimenteret med stoffer. Og her er det vigtigt at understrege, at det ikke handler om avancerede techno-subkulturer, men om folk der går på mainstream natklubber, som er i arbejde og opfatter sig selv som almindelige,« siger han.

Han bliver bakket op af overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom, der støder på folk fra alle sociale lag med kokainmisbrug.

»De opkvikkende stoffer som kokain og amfetamin ser vi oftere blandt de velfungerende unge, der skal ud at fyre den af i weekenden, men jeg har set folk fra alle faggrupper og alle typer social baggrund afhængige af kokain. Juristen, folkeskolelæreren, den studerende og sygeplejersken. De er der alle sammen, og de siger alle det samme: At det er for fedt.«

Han er ikke tvivl om, hvad weekendmisbrug af feststoffer i værste fald kan føre til - for han har set flere unge festbrugere dø af en overdosis sovemedicin.

Lørdag fester de, drikker alkohol og tager kokain, og når de kommer hjem, kan de ikke sove. Derfor tager de sovepiller, men nogle af dem tager for mange, fordi kokainen sløver pillernes virkning.

Resultatet er, at en del festbrugere holder op med at trække vejret, når kokainens opkvikkende virkning ebber ud, forklarer Henrik Rindom.

»Det er kombinationen, de fleste dør af, fordi de ikke ved, hvor meget de har taget. Og det er vel at mærke de samme unge, som dagen før har sagt, at de har helt styr på det,« siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen døde sammenlagt 276 personer af stofmisbrug i 2009, mens 1.662 personer sidste år endte på skadestuen på grund af forgiftninger med stoffer. Det svarer til over fire forgiftninger hver dag, året rundt.