København er i en »usædvanlig favorabel situation«. Og netop derfor bruges pengene ikke optimalt, vurderer professor.

København er blandt de kommuner, der bruger flere penge på administration, end kommunens befolkningssammensætning kan forklare, viser ny analyse. Og det sker, fordi kommunen har en sund økonomi, lyder det fra professor i økonomistyring.

København og flere andre hovedstadskommuner har højere udgifter til administration, end man kan forvente på baggrund af deres rammevilkår. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går godt i København.

København er i en »usædvanlig favorabel økonomisk situation«.

Sådan lyder vurderingen fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

»Likviditeten er god. Der er god vækst. Der er færre og færre sociale problemer,« siger han og kalder København for en »fantastisk by«.

Men måske går det nærmest for godt. Så godt, at ressourcerne ikke udnyttes optimalt.

Berlingskes interview med professoren tager udgangspunkt i en ny analyse, der for de uindviede gemmer på et opsigtsvækkende tal.

Analysen, som Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed står bag, viser, at landets kommuner brugte i alt 56 milliarder på administration i 2021.

Men det umiddelbart store tal giver måske bedre mening, når Per Nikolaj Bukh forklarer, at beløbet også inkluderer eksempelvis socialrådgivere, der har kontakt med borgerne og laver »faglig administration«. Kategorien »administration« er altså stor, og beløbet dækker langtfra kun velbetalte chefer øverst i hierarkiet.

Dermed ikke sagt, at det milliardstore beløb ikke kunne blive bragt ned.

»Nogle kommuner vil kunne sænke administrationsomkostningerne. Andre kommuner ville blive mere effektive, hvis de øgede omkostningerne. Men jeg tror, at der er flest kommuner, der kunne sænke dem,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Det er gået lige modsat fra 2020 til 2021, hvor tre ud af fire kommuner har øget udgifterne. På landsplan er administrationsudgifterne steget 1,9 procent.

Per NIkolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Beier.

Store forskelle på kommuner

Per Nikolaj Bukhs vurdering af en mulig sænkelse af administrationsudgifterne støttes af, at der er store forskelle på kommunernes udgifter til administration.

Hvis man ser på bort fra økommunerne, så var de højeste udgifter i Albertslund, hvor man brugte cirka 13.000 kroner pr. indbygger til administration i 2021. Derefter følger Brøndby og Glostrup med cirka 12.000 kroner.

I Horsens Kommune brugte man blot 7.500 kroner pr. indbygger på administration.

Kommunerne er naturligvis ikke ens. Albertslund kan ikke bare gøre som Horsens. En del af udgiftsforskellene kan nemlig forklares med, at kommunerne har forskellige rammevilkår, og befolkningssammensætningen og borgernes socioøkonomiske baggrunde er vidt forskellige i kommunerne.

Og det er her, København bliver relevant.

Analysen forsøger at tage højde for de forskellige vilkår, hvilket gør det muligt at fælde en form for dom over, hvilke kommuner der har højere administrationsudgifter, end man kan forvente ud fra deres rammevilkår.

Her ses bund 10-listen over kommuner, der har markant højere administrationsudgifter, end deres rammevilkår kan forklare.

  • Egedal
  • Aarhus
  • København
  • Ballerup
  • Albertslund
  • Bornholm
  • Gentofte
  • Dragør
  • Glostrup
  • Gladsaxe

København har »stordriftsulemper«

Otte hovedstadskommuner indgår på listen.

Landets hovedstad, København, har således markant højere administrationsudgifter, end man kan forklare ud fra kommunens rammevilkår.

»København har et økonomisk råderum at gøre godt med, og derfor har kommunen ikke samme behov for at effektivisere,« siger Per Nikolaj Bukh.

Løn er den største post på administrationsomkostningerne, og højere lønniveauer i København kan forklare noget, men ikke det hele.

Normalt taler man om fordele ved stordrift. Ligesom hjemme i privatøkonomien er det billigere pr. person at lave mad til to end til én. Men man taler også om »stordriftsulemper«, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Fordelene aftager, når en kommune opnår en vis størrelse og forsvinder på et tidspunkt helt og bliver på et tidspunkt til ulemper.

Og det er København et eksempel på, mener han.

»Når en kommune bliver stor, bliver det faktisk dyrere, fordi den får flere lag i ledelsen,«  siger Per Nikolaj Bukh.

»Og København har indrettet sig på en meget dyr måde.«

Burde København gøre noget anderledes?

»Jeg er ikke i tvivl om, at de administrative systemer og procedurer er ret dyre i forhold til den nytte, man har af dem. Og dem kunne man skære ned på.«

Hvorhenne har kommunen det overflødige fedt på kroppen – er det inde på rådhuset eller tættere på borgeren?

»Det gælder mest forvaltningerne inde på rådhuset, men det er også længere nede i hierarkiet. Man har nogle meget omfattende rapporter på eksempelvis klimaområdet og på indkøbsområdet. Det kan være analyser med dataindsamling, baggrundsnotater og alt muligt, og det hele synes man jo er nødvendigt. Men de ting har man ikke i en almindelig kommune på landet. Hvis ikke man havde råd til at give de ældre hjemmepleje, så havde man jo nok sparet de dyre rapporter væk. Og på den måde ville man have sænket administrationsomkostningerne,« siger Per Nikolaj Bukh.

Kan være bøvlet

Men han erkender, at det kan være »meget vanskeligt og meget bøvlet« at sænke administrationsomkostningerne.

»Man skal tage en masse risici, hvor man ikke rigtig ved, om det vil lykkes, og man skal investere nogle midler fra starten i eksempelvis digitalisering.«

En måde at sænke omkostningerne er at spare på ledere.

»Hvis du reducerer antallet af ledere, kan du spare, men du kan også spare så meget på ledelsen, at det går ud over effektiviteten. Forestil dig, hvor lidt tid der er til hver medarbejder, hvis lederen har over 40 medarbejdere og skal besvare alle deres spørgsmål. Det kan bonne ud i sygefravær og nedsat faglig kvalitet. Så det er en balancegang,« siger Per Nikolaj Bukh.

Her kan du se hele kommunelisten. Hvis benchmarkingindikatoren er over 100 viser det, at kommunen har højere administrationsudgifter, end man kunne forvente på baggrund af kommunens rammevilkår.

Tabellen er opgjort i kroner pr. indbygger.