Justitia-chef: Bandesag bør prøves i Landsretten

Den betingede udvisningsdom over bandelederen Shuaib Khan bør prøves ved en højere retsinstans. Det mener direktøren for Justitia, Jacob Mchangama.

Københavns Byret mandag d. 9. oktober 2017. LTF leder Shuaib Khan får dom i byretten. Politi og LTF "Loyal to Familia" medlemmer i position foran byretten.. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Praksis i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tyder på, at myndighederne i Danmark og de andre medlemslande i Europarådet nu har øget adgang til udvisning af kriminelle udlændinge. Og derfor bør dommen over lederen af banden Loyal to Familia (LTF) prøves ved en højere retsinstans.

Det mener direktøren i den uafhængige juridiske tænketank, Jacob Mchangama.

»Det er en oplagt sag at få prøvet ved en højere retsinstans,« siger han.

Mandag idømte Byretten i København den 30-årige dansk-pakistanske bandeleder, Shuaib Khan, en bøde på 12.200 kroner og en betinget udvisning af Danmark i en sag om trusler mod betjent.

Shuaib Khan fik med andre ord ikke en ren udvisningsdom som krævet af anklagemyndigheden og ønsket af mange politikere. Og det hænger blandt andet sammen med Byrettens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og praksis i den slags sager afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tirsdag valgte anklagemyndigheden i København at anke dommen til landsretten.

Menneskerettighedsdomstolen har rykket sig

Noget tyder på, at de danske dommere er mere forsigtige i sager vedrørende udvisning af kriminelle, end de behøver at være i forhold til menneskerettighederne.

»Spørgsmålet er, om danske dommere har fulgt med den udvikling, der er sket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den har rykket sig i retning af at give medlemsstaterne videre adgang til at udvise kriminelle udlændinge,« siger Jacob Mchangama.

For blot to uger siden offentliggjorde Justitia en analyse med en opgørelse over Menneskerettighedsdomstolens domme om retten til privat- og familieliv i sager om udvisning af kriminelle udlændinge over de eneste ti år (2007-2017).

Formålet med analysen er at afdække og vurdere, hvorvidt der er sket ændringer i enneskerettighedsdomstolens praksis, der svækker eller styrker nationalstaternes muligheder for at udvise kriminelle udlændinge.

Medlemsstater får medhold

Justitia-analysen viser, at der over de seneste ti år er blevet afsagt over 50 domme ved Menneskerettighedsdomstolen om udvisning af kriminelle udlændinge. I de seneste år er antallet af sager, hvor medlemsstaterne får medhold i, at de kan udvise kriminelle udlændinge steget markant i forhold til antallet af sager, hvor domstolen finder en krænkelse med den begrundelse, at udvisningen var uproportionel.

Nogenlunde samme resultat er Institut for Menneskerettigheder kommet frem til efter en granskning af afgørelserne ved domstolen i Strasbourg.

Opgørelsen viser, at Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end danske domstole, når det gælder udlændinge, der enten er født i Danmark eller rejst ind i landet som barn samt ikke har børn eller ægtefælle i Danmark.