»I dag tænker jeg, at Sydhavnen er Københavns fedeste bydel«

Hvordan lader man Sydhavnen være Sydhavnen? Boligpriserne stiger, cafeerne åbner og økologisk kaffe er noget man pludselig kan købe i en del af København, der ellers har været kendt som fattig og udfordret.

May Silja, livsstilsblogger, der bor i Sydhavnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

May Silja Andersen Holm slår ud med armene.

»Jamen, er det ikke fantastisk? Når folk ser det her for første gang, kan de godt forstå mig. Det er jo fuldstændigt enestående at det findes.«

Vi er gået fra hendes lejlighed i en klassisk lav Sydhavns-ejendom og efter et par minutters gang står vi på en blomstrende, grøn sti ved Valby-parken. Det er ellers ikke altid, at folk forstår hende. De har de samme fordomme om bydelen, som manden og hende selv også havde, før de flyttede fra en lejlighed ved Strøget i det indre København ud til Sydhavnen.

Er det ikke et meget tungt område? Er der ikke mange sociale problemer?

»Mit eget indtryk var, at folk herude taler sammen. Men jeg havde også indtryk af en grå bydel og lidt kedelige bygninger. At der bare ikke kunne være hyggeligt inde i de her lejligheder. I første omgang var det et spørgsmål om æstetik, og at der ikke var det bymiljø, som jeg selv var afhængig af. Før skulle jeg jo kun gå ud af min hoveddør, så havde jeg alt inden for rækkevidde. Nu skulle jeg så fem kilometer udenfor byen, og det synes jeg var meget langt væk,« siger hun.

Den unge kvinde er en af dem, Sydhavnen har brug for og hun er også en af dem, Sydhavnen frygter. Til dagligt arbejder hun med PR for et teater og har livsstilsbloggen Sydhavnsmor.dk. May Silja Andersen Holm og hendes mand har renoveret lejligheden på øverste sal og sat hippe loppefund og designermøbler ind et sted, der i statistikken blandt andet er kendt for sin høje andel af enlige, ældre og socialt udsatte borgere. Nu bor de der med to børn.

May Silja, livsstilsblogger, der bor i Sydhavnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hun er en del af den nye bølge af unge københavnere, der har købt sig ind i ideen om det autentiske og ægte herude ved enden af Københavns bykort og som kan være med til at vende de dårlige tal. Men hun er omvendt også en af grundene til, at boligpriserne allerede er steget her. »Der er en stolthed her i det gamle Sydhavnen. Derfor er der også den der med: Hvem er de nye? Og der snakkes om alt nybyggeriet: Bare det ikke kommer herover. Men nybyggeriet er også spændende og skaber nyt liv til hele bydelen. Jeg fornemmer lidt en protektionistisk ånd herude. Jeg tror ikke, at det bliver det nye Vesterbro. Men jeg tror helt klart, at det bliver mere hipt herude. Det, som jeg virkelig godt kan lide ved den her bydel, er, at der er plads til alle folk,« siger May Silja Andersen Holm.

Hendes egne forældre bor i den pæne ende af Sydhavn. I Sluseholmen, hvor de arkitekttegnede etager står helt ude ved vandet. I May Silja Andersen Holms egen del af postnummeret på den anden side af Sydhavnsgade er tingene allerede ved at forandre sig. De første cafeer er åbnet, de første butikker med retromøbler er der og andre end sydhavnerne selv har fået øjnene op for det lokale kulturhus.

»Folk var bange, da der skulle åbne to nye cafeer - hvad var det nu for noget? Men det har skabt så meget godt liv herude og cafeerne bliver brugt af både de gamle og nye Sydhavnere. Jeg tror, at der kommer flere børnefamilier og at flere lejligheder vil blive lagt sammen med tiden. Jeg kan jo se hvem der flytter ind. Det er unge par med børn. De, for mange måske lidt mærkelige butikker vil blive skiftet ud og så tror jeg at spillehallerne også vil uddø efterhånden. Men jeg håber på, at vi kan bevare noget af det gamle og at her ikke bliver for pænt og ensrettet. Mangfoldighed er så vigtigt.«

Kaffebaren HULA er noget af det nye interiør i bydelen. Her serverer man iskaffe i syltetøjsglas på samme måde som i indre by. På den anden side af vejen ligger en traditionel bodega, Fakta og den faste pølsevogn. Projektchef Ditte Bertolt Døssing og projektleder Konnie Ford fra kommunens Områdefornyelse Sydhavnen har inviteret på kaffe her. Imens går Sydhavnen lige forbi os: Den ældre borger med gangstativ, håndværkeren og fyren, der har været i lag med nogle øl og hilser med et buk og et »Kan I have en god dag, de damer?«.

Deres vigtigste arbejdsredskab er nænsomhed. Når man træder ind i folks område med en titel fra kommunen, bliver der set skeptisk på én. Især når der ligesom i Sydhavnen er en del nostalgi forbundet med at bo her. Men det er nødvendigt med et kvarterløft her, hvor boligmassen bliver stadig mere nedslidt, hvor der er en høj andel af mennesker udenfor arbejdsmarkedet, mange ældre, enlige mennesker og rigtig mange lejligheder på 50-60 m2.

»Vi har brugt rigtig meget tid på kommunikation og fortælle om, at vi altså transformerer borgernes egne ønsker om til noget, de kan bruge i fremtiden. Jeg håber at man om ti år kan bevare noget af den stemning eller Sydhavnsånd der er. Jeg håber, at bybilledet stadig er mangfoldigt og jeg håber at der stadig vil være plads til ham, der måske er lidt for tørstig. At dem der flytter ind, kan se ham i øjnene og tage en lille snak med ham uden at gå i panik,« siger Ditte Bertolt Døssing.

May Silja, livsstilsblogger, der bor i Sydhavnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Kommunens plan er ikke at skifte hverken boligerne eller beboerne ud. Intentionen er, at dem, der allerede bor her, kan få lidt mere albueplads, lidt større lejligheder og lidt bedre forhold i deres boliger. Og Sydhavnen skal helst forblive Sydhavnen i ånden. Men nogle er bange for at det bliver det nye Vesterbro. At rummeligheden forsvinder. Det har projektchefen hørt nogle af de ældre borgere konkludere.

»Andre føler sig kørt over af udviklingen og kan ikke forstå, hvad der sker. Er der overhovedet plads til mig? Stiger min lejlighed i pris, når den bliver efterisoleret? Er der rum til, at jeg går ned på gaden i mit nattøj? Risikoen er, at nogle føler sig udenfor og slet ikke får lyst til at være her,« siger Ditte Bertolt Døssing, der erkender, at det er en balance, der er svær at styre.

Konnie Ford nikker henover kaffen:

»Nogle har også en lidt træt holdning. De er vant til, at der kommer nogen udefra og har en masse tanker. Og så forsøger de selv at skubbe den anden vej. Det fylder meget for selvforståelsen for den ældre generation. Man taler meget om de her historier, hvor man har stået sammen overfor noget udefra. At man kæmpede imod. Det gælder især i haveforeningerne.«

I Sydhavnen taler den ældre generation selv om det særlige sammenhold, der er. På bydelens cykelstier ser man til gengæld ikke særligt mange børnefamilier, og ifølge kommunens egne analyser er den yngre del af borgerne herude heller ikke en stor del af foreningslivet. Og bydelens børn bliver sendt ud i andre skoler end dem, der ligger lokalt.

»Det er jo de mange små boliger og det gør, at mange enlige og ældre bliver boende. Men det er svært at blive i Sydhavn, hvis man får en partner. Noget vi arbejder på i selskab med AKB, er at sammenlægge nogle af lejlighederne. Og vi vil også gerne have flere studieboliger,« siger Ditte Bertolt Døssing.

Sydhavnsgade kløver sig ned gennem hele kvarteret. Den store, trafikerede vej fungerer også som en mental barriere mellem det gamle Sydhavn og det nye byggeri ved Sluseholmen. En af opgaverne er også at skabe bedre sammenhæng mellem de to.

»Dem på den anden side bliver italesat som de rige, dem der orienterer sig mod byen og som har købekraft på en anden måde. Hvorimod man her orienterer sig mod menneske-fællesskaber. En bro ville nok hjælpe på noget af det. Det ville være et sted, der ville slette den fysisk utryghed ved at lade børnene passere Sydhavnsgade. Vi prøver selv at tænke på byrum, der kan åbne sig op. At de skal kunne noget særligt og at vi får lavet et strøgforløb, der lokker folk herover i stedet for hen til Fisketorvet,« siger Ditte Bertolt Døssing.

May Silja Andersen Holm kender godt til skellet. Mellem det gamle og det nye. Men hun synes, at der begynder at ske noget. Hun har set folk fra Sluseholmen komme til arrangementerne i Karens Minde Kulturhus.

Mens hun selv tager ud til vandet for at sejle i familiens båd. Hun ser sig selv som en del af det hele og forsøger at få andre på hendes alder herud. Gennem bloggen er det indtil videre lykkedes hende at få to andre til at flytte til Sydhavnen.

»I min opgang bor der både en psykolog og bankdame. Men der bor også folk, der har måske har haft et lidt mere hårdt liv. Og det giver noget andet. Uden at jeg egentlig kan sætte flere ord på det.«

May Silja, livsstilsblogger, der bor i Sydhavnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Vi er spadseret gennem Valby-parkens grønhed og haveforeningernes farvede træhus. Nu sidder vi på bænken på Mozartsvej lige overfor Irma-butikken. Engang lå alt det her langt væk fra May Silja Andersen Holms selvopfattelse. Sådan har hun det ikke længere.

»I dag tænker jeg, at Sydhavnen er Københavns fedeste bydel. Det har ændret sig helt vildt på de her to et halvt år, hvor jeg har boet her. I dag bliver lejligheder i min gade solgt til 3,3 millioner kroner.«

May Silja Andersen Holm kigger ned af gaden. Hun føler selv, at hun er flyttet ind i sidste øjeblik. Lige før priserne for alvor stiger. Lige før bydelen for alvor forandrer sig. Lige før Sydhavnen måske mister lidt af det, der i dag gør det til Sydhavnen.

»Der er jo et indbygget paradoks i, at jeg på den side hylder det særlige ved Sydhavnen som grønlænderne på Mozarts Plads og samtidig ønsker flere butikker som dem på Vesterbro. Jeg håber at balancen vil være der, så alle kan være med.«