Københavnere står på venteliste for at passe køer: »Folk vil gerne vide, hvad de putter i munden«

Fra lånehøns og fortovshaver til fællespasning af køer - det bliver mere og mere populært at omgive sig med natur midt på stenbroen.

Flemming Sørensen har været formand for Sundby Kogræsserforening siden 2007. Han gør det for »det gode kød«, for fællesskabet og for naturoplevelsen. Fold sammen
Læs mere

»Kom så, ko. Kooo, kom så.«

Flemming Sørensen slår hånden taktfast ind mod en spand, mens han råber mod den flok brun-brogede kvier, der går med mulerne mod jorden et godt stykke fra ham.

En af dem løfter sit tunge hoved og ser på ham, inden den tilsyneladende beslutter sig for, at spanden, der agerer tromme for den råbende mand, indeholder noget interessant, og sætter i luntetrav mod Flemming Sørensen. De øvrige køer følger i mere eller mindre adstadigt tempo med i samme retning.

Vi er på en græsmark på Kalvebod Fælled med udsigt til et fladt Amager på den ene side og VM-bjerget og Ørestaden til den anden. Lige her mellem land og by har 18 kvier siden maj spist sig velnærede i græs og koslik - det korn, der tre gange dagligt bliver serveret for dem i spande. Denne formiddag af Flemming Sørensen, som er her i kraft af sit hverv som formand for Sundby Kogræsserforening.

Kogræsserforeningen består af cirka 100 familier, der bruger sommeren på at passe kvierne, inden de til efteråret slagtes og kødet fordeles blandt medlemmerne. Foreningen har eksisteret siden 2005, men især de sidste par år er den blevet voldsomt populær.

»De senere år har vi haft venteliste til at blive medlem,« siger Flemming Sørensen.

Og Sundby Kogræsserforening er ikke den eneste af sin slags, der mærker et voksende ønske hos stadigt flere københavnere om at få mere natur ind i bylivet.

Det bekræfter projektleder for Danmarks Naturfredningsforenings projekt »Giv naturen en hånd«, Nick Leyssac.

»Vi ser hele tiden flere foreninger af den slags. De opstår, fordi der er et behov - folk vil gerne vide, hvad de putter i munden ,« siger Nick Leyssac og nævner bl.a. Københavns Kogræsserlaug, der blev stiftet sidste år og også har venteliste.

Medlemsskab af en kogræsserforening er bare én af de veje, københavnerne er gået for at få mere landliv i asfaltjunglen. Over hele byen er der de senere år dukket et hav af initiativer op, som har til formål at trække naturen ind blandt byens biler og bygninger. På Nørrebro åbnede der sidste år en pop op farm, i Kongens Have dyrker en flok københavnere grøntsager i Christian 4's køkkenhaveområde, og på Østerbro er der venteliste til at låne et mobilt hønsehus inkl. tre ægliggende beboere.

For bare at nævne nogle få.

Kommunen bakker op

Der findes flere organisationer rundt om i byen, som agerer idémagere for den grønne udvikling, blandt andet Miljøpunkt Østerbro, der har anlagt en bunkerhave i bydelen, og Miljøpunkt Amager, som bl.a. arrangerer svampeture til Amager Fælled. Derudover har  Københavns Kommune for nylig udgivet en guide til, hvordan man anlægger fortovshaver. Men de fleste initiativer kommer fra københavnerne selv.

Det mener Pia Rathsach, som er grundlægger af organisationen GoGreen Copenhagen, der siden 2011 har samlet og delt viden om grønne virksomheder og initiativer i København.

»Det er mit indtryk, at langt de fleste idéer til at få naturen ind i byen kommer fra borgerne. Og når de kommer med idéer og bliver bakket op af for eksempel kommunen, har det en forstærkende effekt,« siger Pia Rathsach.

Hos GoGreen Copenhagen er det tydeligt, at københavnerne har taget naturen til sig. I 2011 var der cirka 70 virksomheder i GoGreens netværk af grønne aktører i København, i dag er der over 300.

At vi er så vilde med at anlægge fortovshaver, holde høns, passe køer, og dyrke tomater og kartofler i byens baggårde, handler ifølge Pia Rathsach om flere ting.

»Vi er i dag langt mere bevidste om, hvad vi spiser, end vi tidligere har været. Økologi har været 25 år undervejs, men nu er det jo virkelig slået igennem. Samtidig kommer mange af dem, der flytter til byen, fra villaer eller parcelhuse, hvor de har været vant til at se ting gro i haven. Det vil de gerne blive ved med - samtidig med, at de bor midt i byens puls. Og så er der noget fællesskab, som kan være svært at få i en opgang, men som følger med, når man sammen roder i jorden eller spiser det, man har dyrket,« siger Pia Rathsach.

Også Nick Leyssac nævner det sociale fællesskab som en vigtig drivkraft for byboeres ønske om den form for natur, man får i sit byliv ved at være medlem af et fårelaug eller en kogræsserforening.

»Det fællesskab, der er i sådan en forening, er vigtigt for mange. Og så giver det et formål med at komme ud i naturen - man skal andet og mere end bare at gå en tur derude,« siger Nick Leyssac.

Ude på Kalvebod Fælled skal medlemmerne af Sundby kogræsserforening tjekke, at de 18 kvier har det godt. At ingen er stukket af eller har fået hovedet i klemme. Denne formiddag er alt i skøn orden. Da kvierne har væltet den spand, Flemming Sørensen kom med, og støvsuget jorden for hvert et lækkert korn, genoptager de græsningen. Langsomt og roligt, som stod de i landlig ro og ikke en spytklat fra Ørestaden.