Hemmelig tunnel opdaget under Christiansborg Slotsplads

En hidtil ukendt tunnel er dukket op under Christiansborg Slotsplads, ligesom der er fundet rester fra det, der formentlig er byens ældste rentekammer.

En tunnel bygget af røde sten har formentlig udgjort en forbindelse mellem den indre voldgrave omkring det tidligere København Slot og den daværende ydre voldgrave, den nuværende Frederiksholms Kanal. Fold sammen
Læs mere

Man skulle efterhånden tro, det var velkendt, hvad der gemmer sig under Christiansborg. Men gravearbejde har netop afsløret en 400 år gammel tunnel under Christiansborg Slotsplads.

I tidens løb har fem store bygninger ligger på Slotsholmen: Absalons Borg, Københavns Slot og herefter Christiansborg, der er blevet genopbygget to gange på grund af brand. En del af den nyopdagede tunnel stammer helt tilbage fra tiden med Københavns Slot og vurderes at være bygget mellem år 1575 og 1650.

Det fortæller Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder på Københavns Museum.

»Den er bygget, da København Slot lå på grunden. Et slot, som vi stort set ikke kender fra andet end malerier og beskrivelser,« fortæller han.

Tunnellen er sat sammen af to tunneller, hvoraf den ældste ind mod Christiansborg er bygget af store røde munkesten kendt fra Middelalderen, mens den nyere del ud mod Frederiksholms Kanal er bygget af gule såkaldte flensborgsten. Den gule del menes at være blevet opført i 1730erne, hvor det første Christiansborg Slot blev bygget.

»Tunnellen kom frem, forbi der var noget gravearbejde, hvor der faktisk blev slået hul på den, og vi blev tilkaldt. Tunnellen løber ca. syv meter ud mod kanalen og 15-20 meter ind mod Christiansborgs Slotsplads, og den ligger godt halvanden meter nede i jorden,« fortæller Lars Ewald Jensen.

Den ældste del af tunnellen blev formenlig bygget for at regulere vandet i den indre voldgrav rundt om Københavns Slot. Den har sikret, at der kom vand ind i voldgraven fra den ydre voldgrav, der i dag er Frederiksholms Kanal.

Den nyere del af tunnellen blev bygget på et tidspunkt, hvor kongen netop havde sløjfet den indre voldgrav, og frem for at have vand rundt om det nye Christiansborg Slot sandsynligvis havde brug for at lede spildevand væk derfra. Det er dog ikke sikkert, hvad tunnellen præcist er blevet brugt til.

Lars Ewald Jensen ser tunnellen som en påmindelse om Københavns foranderlige væsen.

»Det er en vedblivende proces at bygge ny infrastruktur i København. Nu kommer de store klimasikringsprojekter, og grundlæggende er det, at det, vi kendte som København i går, ikke er København i morgen. Tunnellen er med til at vise, at byen er under konstant forandring,« siger han.

Foruden tunnellen har arkæologer også fundet, hvad de mener, er resterne af muren på et rentekammer også fra tiden med Københavns Slot, der blev bygget i 1400-tallet. Et rentekammer svarer til datidens finansministerium.

»Vi har fundet et hjørne, der er knyttet til slottet. Det viser, at økonomi og finanser altid har været tæt knyttet til magthaverne. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok vedblive at være,« siger han.

I rentekammeret har embedsfolk allerede dengang siddet og regnet på skatteindtægterne. Det var ikke et skatkammer, men først og fremmet et administrativt lokale.

Tunnellen blev opdaget i forbindelse med, at der laves kloakarbejde på Slotspladsen nær Slotskirken. Foruden dette gravearbejde står Slotspladsen over for en større ombygning frem mod sommeren 2018, da den skal have ny stenbelægning, og den midlertidige terrorsikring med rå granitblokke skal byttes ud med nye store runde kugler i lys granit.

Udsnit af Resens kort Hafnia 1674 med rentekammeret beliggende øst for slottets portbygning mellem Højbro og Holmens Bro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Museum.