Skal København have ny skrift på 20.000 vejskilte?

En grafisk designer har i kærlighed til byen givet København en ny skrifttype. De nuværende bogstaver mangler dansk DNA og er skabt til engelske motorveje i 1950erne, mener han.

Vejskiltene, som de bl.a. ser ud i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE

33-årige Janik Frithioff, der er grafisk designer, har givet København en usædvanlig gave. Den er ikke pakket ind i pænt papir og bånd, men findes kun som PDF-fil som vederlag til dagsordenen for næste møde i Teknik- og Miljøudvalget 23. oktober.

Gaven indeholder en detaljeret beskrivelse af og baggrund for Janik Frithioffs nye skrifttype, som han har kaldt »Hovedstad«, samt en komplet manual for, hvordan byens 20.000 vejskilte kan få ændret typografien.

Sådan ser Janik Frithioffs forslag ud:

Sådan kunne skiltene komme til at se ud, hvis Janik Frithioffs skrifttype bliver brugt. Fold sammen
Læs mere

Og sådan ville det se ud, hvis »Hovedstad« blev brugt på Møntergade i København (træk pilen mod venstre):

»Det er bestemt ikke for at promovere mig selv, at jeg giver kommunen sådan en gave. Og det er ikke for at skabe uro på rådhuset op til kommunalvalget eller vippe designbureauer af banen. Det er udelukkende tænkt som mit bidrag til et overset område. Du kan sammenligne det med en kunstner, der donerer et værk til en kommune eller til staten. Ikke for at promovere sig selv, men for at højne værdien af pladsen eller bydelen.«

Janik Frithioff er for tiden ansat af Odense Letbane til at lave deres typografi og har allerede skrifttypen på Århus Letbane på samvittigheden.

Der er flere ting galt med de københavnske skiltes bogstaver i dag, mener han. Skrifttypen mangler historiske og københavnske referencer, den er for modernistisk og udansk, og læsbarheden er dårlig. Desuden kan man støde på tre forskellige skrifttyper på de københavnske vejskilte.

Det huer ikke den grafiske designer.

»Vi er jo et land med store traditioner inden for formgivning og typografi,« som han siger.

I dag er navnene på de fleste københavnske gadeskilte skrevet i den såkaldte »stadsskrift«, en videreudvikling af »dansk vejtavleskrift«, som ifølge Janik Frithioff blev udviklet for 60 år siden.

»Man bruger i virkeligheden en skrifttype, der er lavet til de første engelske motorveje i 1950erne.«

Den unge grafiker har været tre år undervejs med sit forslag til nye typer på hovedstadens vejskilte. Han har cyklet byen tynd for at dokumentere den dårlige læsbarhed på de eksisterende vejskilte, og han har rådført sig med Vejdirektoratets vejledninger og konsulteret adskillige eksperter udi skrifttyper.

Med research, tegninger og manual for opsætning og historisk argumentation samlet har Janik Frithioff forelagt det for medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget. Efter hans eget udsagn var de positive.

Du har også tilbudt Lyngby Taarbæk Kommune en tilsvarende gave, men de takkede nej, og valgte en anden skrifttype – hvad er det med dig?

»Folk siger også, at jeg er en sær en. Men en kommune er så presset i forvejen, så hvis de skal bruge en halv til en hel million kroner på en ny skrifttype, så... Jeg er grafisk designer og interesserer mig enormt meget for området og har nogle kompetencer, jeg gerne vil bidrage med. Ligesom frivilligt arbejde.«

Så kan det være, at du får en messingplade med dit navn på inde på rådhuset?

»Nej, for Guds skyld. Jeg vil ikke have, at mit navn står nogen som helst steder. Men når jeg går i gaderne i København, så synes jeg, at byen fortjener en skrifttype, der ikke er lavet til motorveje i 1950erne i England, men som har noget dansk DNA, og som højner byens visuelle identitet.«

Om Teknik- og Miljøudvalgets 11 politikere vil takke ja til gadenavnetypografigaven er endnu uvist, fordi der også skal behandles andre forslag til byens gadenavneskilte.

Janik Frithioffs typografigave har den fordel, at den er gratis, hvilket behændigt opfylder kommunens betingelse om, at ny typografi ikke må koste noget. Alle forvaltninger er desuden i færd med at komme med input til en kommende fælleskommunal designmanual.

»Flere har sagt, at jeg er skingrende sindssyg, og at der må ligge noget lumsk bag min idé. Men det er der vitterlig ikke. Det er mit bidrag til en by, som jeg synes er utrolig smuk.«