Frivillige redder flere fritidssejlere til søs

Frivillige i Dansk Søredningsselskab hjælper et stigende antal lystsejlere og fiskere, der kommer galt af sted til søs. De spiller en vigtig rolle og afværger alvorlige situationer på havet, mener Forsvaret.

Karsten Bertelsen og Preben Lind Jepsen er reddere ved Dansk Søredningsselskab ved Helsingør havn. Her hjælper de sejlere i nød. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Fredag middag bippede Karsten Bertelsens mobiltelefon. Det var et nødopkald. Føreren af motorbåden »Bella« havde problemer med skruen på åbent hav mellem Gilleleje og Höganäs. Båden lå på 24 meter vand, og der var flere kilometer til land. Han havde brug for hjælp.

Karsten Bertelsen var hjemme, da han modtog opkaldet. Straks kørte han ned til Helsingør havn og iklædte sig rød dragt og redningsvest. Sammen med bådføreren Preben Lind Jepsen gik han i aktion i Dansk Søredningsselskabs tjeneste.

»Da vi fandt båden, lå den for anker midt ude i ingenting, og føreren kunne ikke selv komme i land. Man kommer jo ikke så langt i en motorbåd uden skrue,« konstaterer Karsten Bertelsen, der ligesom alle andre i Dansk Søredningsselskab arbejder frivilligt for at hjælpe nødstedte sejlere.

Da Karsten og Preben endelig fandt »Bella«, slæbte de både hende og føreren sikkert i havn Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Karsten og Preben trak »Bella« efter deres redningsbåd ind til Gilleleje havn, hvor føreren kunne få repareret koblingen, før han fortsatte turen mod Sæby.

Den slags aktioner er hverdagskost for redderne i Dansk Søredningsselskab – det frivillige supplement til Forsvarets officielle søredningstjeneste. Frivillige reddere som Karsten Bertelsen hjælper stadigt flere lystsejlere og fiskere, der kommer i problemer til havs. Problemer, hvor der ikke er behov for de helikoptere og større fartøjer, som Forsvaret råder over.

Indtil videre har redderne fra Dansk Søredningsselskab været i aktion 244 gange i år. Det er en stigning på 25 procent i forhold til samme periode sidste år.

»Vi oplever en konstant stigning i antallet af assistancer. Det er flest motorbåde, som har motorstop, og sejlbåde, der er gået på grund. Men det er også lystfiskere og havkajakker. Som vi siger; der er ingen, der skal sejle i deres egen sø,« siger Ole Lyngenbo, formand for Dansk Søredningsselskab.

Han ser dog ikke tegn på, at sejlere i de danske farvande opfører sig mere skødesløst eller tager flere chancer end tidligere.

»Det er min klare fornemmelse, at folk hverken er blevet meget værre eller bedre til at håndtere de her situationer på havet. Derimod ser jeg udviklingen som et udtryk for, at kendskabet til Dansk Søredningsselskab stiger – og derfor er der flere, der kontakter os, når de er i problemer,« siger Ole Lyngenbo.

Ved hjælp af GPS'en finder Dansk Søredningsselskabs reddere frem til de nødstedte på havet Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Dansk Søredningsselskab er en almennyttig forening, som blev stiftet i 2004. Økonomien bygger på donationer og medlemskontingenter.

Mens de frivillige i søredningsselskabet hjælper flere fritidssejlere med motorstop og grundstødte sejlbåde, er antallet af officielle eftersøgnings- og redningsoperationer på havet også vokset. Forsvaret stod sidste år bag 430 officielle eftersøgnings- og redningsoperationer på havet. I 2012 var tallet 370 operationer.

Der findes ingen samlet statistik over antallet af både i dansk farvand, men Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af gæstebådsovernatninger i danske havne viser et fald på 12 procent fra 2013 til 2016. Således overnattede gæstebåde 430.500 nætter i danske lystbådehavne sidste år. På den baggrund er der ikke noget, der tyder på, at antallet af både i vandet er steget.

Men heller ikke i Forsvarets Operationscenter, som har ansvaret for den officielle eftersøgnings- og redningstjeneste, ser man tegn på, at sejlere i de danske farvande generelt sejler dårligere og derfor bringer sig selv i fare.

»Jeg har intet belæg for at sige, at sejlere i højere grad bringer sig selv i fare i dag. Når vi ser en lille stigning i antallet af eftersøgnings- og redningsoperationer, tror jeg nærmere det skyldes, at danskerne er blevet hurtigere til at reagere, når de oplever en farlig situation på havet,« siger major Per Horsholm, der er stabsmedarbejder i Forsvarets Operationscenter.

Dansk Søredningsselskab har kraftige gummibåde med masser af hestekræfter, så de hurtigt kan komme nødstedte sejlere til undsætning Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Før Dansk Søredningsselskab blev oprettet, måtte den svenske pendant Sjöräddningssällskapet ofte hjælpe nødstedte sejlere i den danske del af Øresund. Det er der nu lavet om på.

Redningsstationen i Helsingør, hvor Karsten Bertelsen er tilknyttet, var den første afdeling i Danmark. I dag har Dansk Søredningsselskab i alt ni afdelinger; fem på Sjælland, tre på Fyn og en enkelt i Årø Havn i Sønderjylland.

Antallet af reddere er også steget år for år. Selskabet har i alt 250 frivillige bådførere, reddere og redderassistenter.

Karsten Bertelsen er blandt de sidst tilkomne i Helsingør-afdelingen. Han blev pensioneret fra sit job som skibsingeniør ved udgangen af 2015, og i snart et år har han været tilknyttet Dansk Søredningsselskab. Han meldte sig som frivillig for at »blive del af et team«, og fordi der følger en del spændende kurser med indsatsen som frivillig. Endnu er han redderassistent under oplæring.

»Det kan godt gå hårdt for sig derude, så man skal have erfaring og have sejlet en del, før man bliver redder og bådfører,« siger Karsten Bertelsen.

Dansk Søredningsselskab har et lille klubhus på Helsingør havn. Her opbevarer redderne blandt andet deres grej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

En del nødstedte sejlere ringer direkte til Dansk Søredningsselskab, når de har problemer på havet. Men ifølge formanden Ole Lyngenbo bliver de frivillige også i stigende grad kontaktet af Forsvarets officielle redningsberedskab, hvis personer er i havsnød tæt på en af søredningsselskabets ni afdelinger.

Det betyder, at hjælpen kan nå hurtigere frem. Derfor sætter Forsvarets officielle søredningstjeneste pris på samarbejdet.

»Reaktionstiden er afgørende i de her sager. Derfor er samarbejdet mellem myndighederne og de frivillige vigtigt for at nå hurtigst muligt frem,« siger major Per Horsholm fra Forsvarets Operationscenter.

Han oplever, at de frivillige i Dansk Søredningsselskab hovedsageligt er med til at afværge alvorlige situationer, som Forsvarets søredningstjeneste ellers ville være tvunget til at håndtere.

»Et motorstop er jo ikke farligt i sig selv. Men det kan det blive, hvis man for eksempel driver ud på åbent hav. I de situationer er Dansk Søredningsselskab med til at tage nogle situationer i opløbet ved at hjælpe folk i havn,« siger han.

Karsten Bertelsen, der fredag var med til at bringe motorbåden »Bella« sikkert i havn, har nu 14 dages pause, før han igen har vagt i Dansk Søredningsselskab.

Redningstjenesten i Helsingør er delt i tre vagthold. En del af de frivillige er pensionister som Karsten. De har mulighed for at træde til med kort varsel også i hverdagene. Blandt de frivillige redningsfolk er dog også yngre ildsjæle, som gør en forskel for fritidssejlere i nød.

Bogstaverne »SAR« er en forkortelse for »Search And Rescue«. På den måde kan udenlandske skibe i dansk farvand genkende Dansk Søredningsselskabs både. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.